Tilmeldingen 2024 er åben - læs mere og tilmeld dig her, eller læs mere herunder.
Bag titlen ”Europafortællinger” ligger en forestilling om Europa som idé. Ikke en udtænkt idé eller en teori, men en erfaringsbåret idé, som langsomt er vokset frem i takt med Europas historie, og som endnu ikke er udtømt. Hver generation må derfor påtage sig at udfolde sin del med afsæt i den historie, som er gået forud.
Denne forpligtelse er blevet svigtet med jævne mellemrum ikke mindst i det tyvende århundredes totalitære bevægelser. Totalitarisme er en permanent fare, fordi den skifter karakter og klædedragt. Vi er konstant på vagt overfor de tre store totalitarismer, kommunisme, fascisme og nazisme, men er vi også i stand til at identificere nye former? Det kunne f.eks. være instrumentalisme og bureaukratisme?
Forestillingen om Europa som idé betyder bl.a. oplysning og kritik. Oplysning i form af videnskab og en stadig kritisk spørgen til videnskabens resultater. Kritik er imidlertid og i høj grad kommet til at betyde negativitet i stedet for en fælles undersøgelse af påstande og teorier; og videnskab gør sig til herre over områder, hvor vi var bedre tjent med almindelig sund fornuft. Det ses i den offentlige forvaltning.
De nulevende generationer har forsømt at gøre opmærksom på, at oplysning og kritik må hvile på et opbyggeligt fundament. Når videnskab gør sig til livets herre og kritik bliver til ren negativitet, er vi igen åbne for afarter af totalitarisme. Og unge mennesker lider under manglende åndelig orientering
Vi rejser derfor spørgsmålet: Hvad kan kalde os ind i Europa som idé igen? Hvordan skal der kaldes, og hvad er hjerterne lydhøre for? Hvilken art af dannelse er nødvendig?
Derfor indbyder ”Dannelse til tiden” atter til møde på Rønshoved Højskole med ”Europafortællinger”.
Lørdag den 28. september 2024
11-12 Ankomst, indkvartering/betaling for ophold. Servering af kaffe og sandwich i foyeren.
12.30 Velkomst og sang i foredragssalen.
12.45 Foredrag: Erfaringer – Fortællinger – Fællesskaber ved Marc-Christoph Wagner, cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet og Humboldt-Universität zu Berlin med speciale i politisk Idéhistorie. Han er i dag redaktør for verdens førende kunstkanal Louisiana Channel og har igennem mange år dækket dansk-tyske forhold.
Europa er et spørgsmål om krig og fred, sagde Helmut Kohl, med udgangspunkt i egen livserfaring. For generationen af politikere, der grundlagde Europa efter Anden Verdenskrig, blev visionen om et europæisk fællesskab modbilledet til tidligere tiders krig, konflikt og splittelse. Men historien står ikke stille – nogle kapitler har vi med os, nye kommer til, generationer og geografier gør sig egne erfaringer, nye oplevelser af verden. Hvordan kan vi holde fast i den europæiske idé, uden at opgive centrale erfaringer? Har vi brug for en ny fortælling for at sikre det europæiske fællesskab?
14.00 Kaffepause med kage
14.30 Diskussion
15.15 Kaffepause med frugt
15.45 Foredrag: Litteraturens europæiske bundgarnspæle ved Rasmus Vangshardt, post.doc på Oxford University
I den europæiske litteratur finder man en række tankefigurer, som vores forfattere på tværs af hovedsprogene tilsyneladende aldrig slipper: Man kunne nævne ideer om sandheden som lys eller kraft; verden som et teater; skæbnen som en sejlads; naturen som en bog; og livet som en drøm. Disse metaforer er mere eller mindre permanente i den europæiske kanon, som minimum fra Vergil til Goethe. En vis fortrolighed med disse tankefigurer kunne være et bud på, hvad en fremtidig dannelse bør indeholde.
Foredraget undersøger en række klassiske og moderne eksempler på de europæiske mestres forskelligartede anvendelser af disse billedsprog. Det sker med den tese, at den store litteraturs fælles optagelse af visse tankemønstre og sindbilleder er en måde, hvorpå vi kan tale om et europæisk ophav og en fælles europæisk kultur hinsides politik og teknik. Højskolemanden Jørgen Bukdahl brugte sit forfatterskab til at studere det, han kaldte “åndens bundgarnspæle,” som sætter både det danske og det europæiske sind. Foredraget forsøger at fortsætte dette arbejde ved at studere ét sæt pæle i form af disse metaforer, som man kunne kalde vores “europæiske topoi.”
17.00 Kaffepause med småkage
17.30 Diskussion
18.15 Salg af vin- og øl i skolens kiosk i foyeren.
19.00 Lækker 2-retters menu i spisesalen. Herefter fortsat uformel samtale, debat og hygge i pejsestuen.
Søndag den 29. september 2024
8.30-9.30 Morgenmad i spisesalen.
9.30 Foredrag: Lys over aftenlandene ved Hans-Tyge Haarløv, højskolelærer
Den europæiske civilisation har om nogen været motoren i verdenshistorien. Europa har på godt og ondt drevet udviklingen fremad i en bølgende bevægelse mellem småstater og kejserriger. Henrik Stangerup taler om den keltisk-nordiske heroisme, der har talt Roma midt imod. Det kristne Europa har historisk haft to missionsopgaver: At sprede kristendommen og det moderne med troen på oplysningen, menneskerettigheder og demokrati. Hvor står Europa i dag – tør vi stadig missionere, tør vi stadig sige, at noget er mere sandt end andet?
10.30 Kaffepause med småkage
11.00 Diskussion og fælles afslutning.
11.30 Frokostbuffet i spisesalen. Herefter afrejse.
Tilmelding: via skolens hjemmeside.
Pris: kr. 950 dog kun kr. 450 for studerende. Pris er inkl. alle foredrag samt beskrevne madpunkter.
Overnatning er mulig i værelser med eget bad og toilet efter først-til-mølle princippet. Prisen for overnatning fra lørdag til søndag koster kr. 350 ekstra.
Bemærk, beløb returneres ikke ved afbud. Vi anbefaler derfor, at du tegner en afbestillingsforsikring som ved andre køb af ophold/rejser.
Øl, softdrikke og vin m.v. skal købes på skolen.
Yderligere info kan fås gennem skolens email på: info@ronshoved.dk eller på telefon 7460 8318.
Bedste hilsner
Morten Kvist, Rasmus Vangshardt, Thomas Rømer og Thue og Nina Kjærhus
Dannelsen er altid flerfaglig. Det er et forsøg på at skabe en helhed i en moderne verden, der grundlæggende er splittet i en række fagfelter og arbejdsdelinger. Derfor er der en stor lighed mellem tysk dannelse (Bildung), som har sit afsæt hos Goethe og Schiller og dansk dannelse (Grundtvig), som vil skabe et folk på baggrund af en individualiseret befolkning/almue.
Begrebet dannelse modtages af og til med et vist forbehold. Er det ikke et levn fra gamle dage, konservativt og tilbageskuende? Stramme, ufrie former og latinske verber? Sådan kunne det lyde, og det kunne endda bekræftes af, at dannelse var et ideal for et nu forsvundet borgerskab.
Sagen er imidlertid, at uden en forestilling om dannelse vil både almindelig opdragelse og al uddannelse komme til at mangle en tjeneste at stå i, der er højere end at tjene penge og stå til rådighed som skatteyder. Dannelse skal give plads til individualitet, den enkeltes evner og udfoldelsesmuligheder, men skal samtidig gøre det klart, at det alene kan ske i samspil med andre. Dannelse er grundlæggende dialogisk og flerfaglig.
Der er det rigtige i formodningen om, at dannelse er et konservativt fænomen, at den altid begynder med vores fælles erfaringer, det vil sige i historien og det sprog vi taler med hinanden; dannelse er at udleve sine forudsætninger, et der blevet kaldt op mod nutidens fordringer. Det gælder for et individ, og det gælder for et folk. Det kræver, at man genbesøger disse forudsætninger for at forholde sig bevidst til dem. Når man så igen vender ansigtet mod sin egen tid og bringer såvel skjulte som åbenbare forudsætninger i spil, er forudsætningerne i mellemtiden ændret. De ’gamle dage’, dannelsens brændstof, kan aldrig overføres direkte til nutid og fremtid og i den forstand være konservative. Skulle nogen forsøge, kaldes det nostalgi.
I sidste halvdel af det 20. århundrede blev der gjort op med alle forestillinger om dannelse. Dog, de sidste ca. 10-15 år har langsomt gjort det klart, hvad vi har mistet og måske endda endnu ikke er helt færdige med at miste: Adgang til vore forudsætninger.
Dette tab vil vi gerne modarbejde. Derfor indbyder vi igen til ”Dannelse til Tiden”.
11-12 Ankomst, indkvartering/betaling for ophold. Servering af kaffe og sandwich i foyeren.
12.30 Velkomst og sang i foredragssalen.
12.45 Foredrag: Dannelsens tid ved Peter Tudvad, filosof, debattør og forfatter.
“Alting har en tid”, hedder det i Prædikerens Bog. Således har dannelsen også sin tid, men ikke bare forstået som ungdommens formative år. Dannelsens tid er også den fortid, som man altid må besinde sig på, sin egen biografiske og den fælles historiske. “... derfra min Verden gaaer” (H.C. Andersen). Intet kommer af intet, ingen bliver til af intet. Det, jeg kommer af, kan ikke blive til
hvad som helst; “thi at skabe sig selv om formaaer Individet ikke, det bliver ligesom det at skabe sig Skaberi” (Søren Kierkegaard).
Alligevel forandres jeg, for i modsætning til Athene springer jeg ikke fiks og færdig ud af panden på Zeus. Dannelse tager tid, og med tiden kan jeg synes at blive noget andet, end jeg var. Og dog
forudsætter dannelsen en uforanderlig kerne, for hvem er det ellers, der dannes, om ikke jeg selv? Dannelsens tid er min tid, nutiden, og vores tid, samtiden.
Vores tid er den kunstige intelligens’ og transhumanismens tid, en tid, der ikke blot gør vold på mennesket, men også på kloden, en epoke, geologerne nu kalder antropocæn. “Menneske! Hvem
er du da, siden du går i rette med Gud? Kan det, der er formet, sige til ham, der formede det: Hvorfor har du lavet mig sådan?” (Paulus) Dannelsen er det sidste værn mod en åndløs sekularismes anneksion af skabelsen som et guddommeligt prærogativ. Uden dannelse vil en dehumaniseret og teknificeret videnskabelighed kaste os ud i en kamp for vores blotte eksistens som mennesker på den jord, vi er taget af. “Det sidste ansvarsfulde spørgsmål er ikke om, hvorledes jeg trækker mig heroisk ud af affæren, men hvorledes en kommende generation skal leve videre.” (Dietrich Bonhoeffer) Dannelsens tid er fremtiden.
13.45 Diskussion
14.15 Kaffepause med kage
15.00 Foredrag: Om filosoffen Hannah Arendts hovedværker i lyset af det moderne ved Thue Kjærhus, højskoleforstander.
I Danmark har vi haft tradition for at behandle Arendt filosofisk og som politisk tænker. Derfor har vægten været baseret på hovedværkerne Menneskets vilkår (1958) og Åndens Liv (1977). Det er
min opfattelse, at vi ikke kan forstå Arendts enestående tænkning, hvis vi ikke ser hovedværkerne i et samlet hele.
Det første hovedværk fra Arendts side er Det Totalitære Samfundssystems Oprindelse fra 1950. Det er et flerfagligt værk, som er sociologisk, litterært, filosofisk, idehistorisk og historisk empirisk.
Værkets holistiske og sammensatte karakter tegner et holocaust-paradigme, der blev enerådende i 2. halvdel af det 20. århundrede. Her stifter vi bekendtskab med ondskabens radikalitet og den
totalitære ondskab, som er forskellig fra det mere populære begreb ondskabens banalitet. Menneskets vilkår og Åndens liv er med til at give en forståelse af den tænkning og
erkendelse, der udfolder sig i Totalitarisme-værket. Åndens liv er kontemplativt og indkredser forskellen på erkendelsen og tænkningen, samt på hvad ånd er. I Menneskets Vilkår møder vi
begrebet natalitet og Arendts helt særlige forståelse af fællesskabet og det sociale. I dette hovedværk kommer Arendts begreb om politik til syne.
Foredraget vil berøre essensen i værkerne Menneskets vilkår, Åndens liv og Totalitarisme-værket.
16.00 Kaffepause
16.30 2. del af foredraget
17.30 Kaffepause
18.00 Diskussion
18.45 Salg af vin- og øl i skolens kiosk i foyeren.
19.15 Lækker aftensmad i spisesalen. Herefter fortsat uformel samtale, debat og hygge i Pejsestuen.
8.00-9.00 Morgenmad i spisesalen.
9.00 Foredrag: Richard Wagner – Mennesket og musikken ved Tim Pohle, musikhistoriker og højskolelærer.
Richard Wagner er måske den mest kontroversielt og lidenskabeligt diskuterede komponist i musikhistorien. Enten er man ”wagnerianer” og ser ham som en hedensk messias, eller også afskyr
man hans musik som antisemitisk og for evigt forgiftet af særligt nazisternes fascination for ham. Begge yderpunkter er utvivlsomt forblændede.
I foredraget vil vi nærme os Wagner og hans musik fra forskellige vinkler. For ikke blot skabte han store musikdramatiske værker, som han selv forfattede teksterne til, han har samtidig forholdt sig publicistisk både til sit eget værk, såvel som til samtidens kunst, filosofi, religion, samfund og politik. På den måde er Wagners person langt mere interessant end så mange andre komponister,
der alene har markeret sig musikalsk.
Foredraget vil dog i høj grad også prøve at give et glimt af den banebrydende musik Wagner har skrevet, og som selv den dag i dag fortryller publikum gennem deres umiskendelige tonesprog. Få
komponister har formået at forbinde kunstarterne så uløseligt til et Gesamtkunstwerk som Richard Wagner, hvor musikken ikke bare understøtter dramaet, men hvor dramaet understøtter
musikken.
Det kan derfor være en kompleks opgave at nyde en Wagner-opera med alle de nuancer en sådan byder på. Foredraget sigter derfor mod at åbne op for en del af Wagners værker og tage frygten
for en typisk 6 timer lang helhedsoplevelse: ”Unbewusst – höchste Lust!”
10.00 Kaffepause
10.30 Diskussion og fælles afslutning.
12.00 Frokostbuffet i spisesalen. Herefter afrejse.
Pris: kr. 950 kr. dog kun kr. 450 for studerende. Pris er inkl. alle foredrag samt beskrevne madpunkter.
Overnatning er mulig i værelser med eget bad og toilet efter først-til-mølle princippet. Prisen for overnatning fra lørdag til søndag koster kr. 350 ekstra.
Bemærk, beløb returneres ikke ved afbud. Vi anbefaler derfor, at du tegner en afbestillingsforsikring som ved andre køb af ophold.
Øl, softdrikke og vin m.v. skal købes på skolen.
Yderligere info kan fås gennem skolens email på: info@ronshoved.dk eller på telefon 7460 8318.
Bedste hilsner
Morten Kvist, Rasmus Vangshardt, Thomas Rømer og Thue og Nina Kjærhus
Invitation til dannelsesmøde d.1.-2.oktober 2022
I år er det 10 år siden Rønshovedgruppen indkaldte til sit første møde på Rønshoved Højskole og udgav skriftet ”Hvorfor danne?” Formålet var at bidrage til en offentlig diskussion af forfaldet i den folkelige dannelse på alle niveauer og anvise vej ud af det. Der var en direkte, negativ inspiration fra de mange store uddannelsesreformer, der satte anvendelsesorientering som præmis for al uddannelse og umiddelbar nyttiggørelse som det bærende pædagogiske princip. ’Hvad skal det bruges til?’ var det første og afgørende spørgsmål, som såvel forskere som gymnasieelever skulle kunne svare på. Og der var en negativ inspiration fra de styringsprincipper, under ét New Public Management, som fra statens side blev lagt ned over alle uddannelser (over al forvaltning), og som har undermineret selve begrebet om folkelig dannelse. New Public Management kender kun til det menneske, der dækkes af betegnelsen Homo Oeconomicus.
Samtidig pålagde Rønshovedgruppen sig selv at formulere positivt, hvad dannelse er. Det blev netop påbegyndt med skriftet ”Hvorfor danne?”, men udfoldede sig ikke mindre i de møder og arrangementer, som har været afholdt. Skriftet holder endnu ved en genlæsning. Møderne finder stadig sted, men de mere målrettede og meget tidkrævende uddannelsespolitiske arrangementer som f.eks. en konference på Christiansborg, er vi holdt op med. Nogle af de første personer skulle videre til andre opgaver, nye kom til og ”Rønshovedgruppen” skiftede navn til ”Dannelse til tiden”.
Det er ikke for meget sagt, at Rønshovedgruppen og ”Dannelse til tiden” har været med til at åbne og fortsat har bidraget til debatten om den folkelige dannelses betydning. For så vidt er vore bestræbelser lykkedes. Det er vi glade for og også lidt stolte af. Samtidig er det dog fortsat gået den forkerte vej med den almene dannelse i uddannelserne. Humaniora er trængt på universiteterne, meget få behersker f.eks. tysk og fransk på et rimeligt niveau; i det seneste udspil om en reform af læreruddannelsen, forestået af professionshøjskolerne, er dannelse instrumentaliseret til f.eks. klimadannelse og digitaldannelse. De opsigtsvækkende svagheder ved taxametersystemet fortsætter uanfægtet. Osv.
Derfor er der fortsat brug for at tale om dannelse og brug for at kunne begrunde dens nødvendighed. Vi har bedt to af de oprindelige medvirkende til initiativet, forfatter og historiker Henrik Jensen og forfatter og præst Sørine Gotfredsen om at skitsere en status, hvad springer i øjnene, hvor skal vi ikke hen, og hvor findes de enklaver, som holder fanen højt? Er det muligt at beskrive en gryende vilje til at genrejse den folkelige dannelse?
Vi indbyder igen til dannelse til tiden.
Program
lørdag, den 1. oktober 2022
11-12 Ankomst, indkvartering/betaling for ophold - kaffe og sandwich i foyeren.
12.30 Velkomst og sang i foredragssalen.
12.45 Foredrag: Historiker Henrik Jensen: Den fortrængte autoritet
Tidens unge lider angiveligt af angst og depression i voksende grad. Kunne diagnosen være en mangel på moralske ressourcer og autoritet, trods alle deres muligheder, OG en mangel på tilhør ('medejerskab’)?
Vi lider ikke under autoritetstab, men under autoritetsfortrængning, som er noget ganske andet. Historieløshed og traditionstab er nøglebegreber FOR at forstå forskellen og dens betydning.
’Mennesket har ikke rødder, men fødder’ lød et populært slogan for ikke mange år siden. I dag lyder det som en udslidt kampagne for omstillingsparathed i den offentlige sektor. Savnet af rødder, af noget, der er større end selvet, er i dag iøjnefaldende. "Frihed er at være bundet til en sandhed, som man ikke kan forråde uden at forråde menneskelivet.” (Knud Hansen, tidl. højskoleforstander). Her kommer historien, kristendommen og det nationale i fokus.
13.30 Kaffepause
14.00 Diskussion
14.45 Kaffepause - kort
15.00 Foredrag: Sognepræst Sørine Gotfredsen: På vej mod en ny konservativ tid
Vi lever i en epoke, hvor mennesket har svært ved at finde hvile. Derfor tror jeg, at vi kan bevæge os ind i en tid, hvor individet vil forsøge at generobre et rum, hvori man kan opleve værn mod andres blikke og den evige sammenligning og opnå genkendelse på et dybere niveau. Hvor man kan blive fri for hele tiden at skulle demonstrere sit eget værd og indgå i spillet om magt og ukrænkelighed, og i stedet mærke tillid til, at ens eksistens også opretholdes af noget andet. Det er en ny konservativ tid, vi går i retning af. Og den bliver helt sin egen.
15.45 Kaffepause
16.30 Diskussion.
17.00 Kaffepause - kort
17.15 Foredrag: Valgmenighedspræst Morten Kvist: Dannelse til fremtiden
Enhver tale om dannelse må henvise til fænomenet ånd. Det udgør en vanskelighed, for ånd er ikke sådan at få hold på. Vi kan tale om folkeånd og tidsånd, om stemning m.m. alt efter, hvad ånden betegner. For et menneskes indre liv er ånd intet mindre end definerende, og det indre liv har igen afgørende betydning for, hvordan man møder det ydre. Et menneskes ånd nærer fantasien, opøver samvittigheden og styrker viljen; den bevæger sig ikke lineært, men er snart i fortiden snart i fremtiden og kræver altid og uden indskrænkning frihed.
Et menneskes ånd vokser ud af slægternes erfaring og sprog, og modnes af ens egne erfaringer. Den dannelse fremtiden kalder på må begynde med at bringe sig i forhold til fænomenet ånd.
Kl.18.00 Ingen pause – men går direkte over i diskussion
18.30 Salg af vin og øl i skolens kiosk i foyeren.
19.00 Aftensmad i spisesalen. Herefter fortsat debat i Pejsestuen.
Søndag d. 2. oktober 2022
8.00-8.45 Morgenmad i spisesalen.
8.45 Morgensamling og afsked.
Praktiske oplysninger
Pris: 650 kr. dog kun 325 kr. for studerende. Pris er inkl. alle foredrag lørdag samt beskrevne madpunkter formiddag og eftermiddag.
Overnatning er mulig efter først-til-mølle princippet. Prisen for overnatning med morgenmad til søndag koster 350kr ekstra pr. person. Tilmeld dig snarest mulig på vores hjemmeside. Brug gerne dette direkte link: https://www.ronshoved.dk/arrangementer/dannelsesmoede-2022/
Bemærk, beløb returneres ikke ved afbud. Vi anbefaler derfor, at du tegner en afbestillingsforsikring som ved andre køb af ophold.
Øl, softdrikke og vin m.v. skal købes på skolen.
Yderligere info kan fås gennem skolens email på: info@ronshoved.dk eller på telefon 7460 8318.
Bedste hilsner Morten Kvist & Thue og Nina Kjærhus
Vi genoptager tråden fra det aflyste dannelsesmøde i 2020. Dog med en ny drejning. I forbindelse med aflysningen af mødet sidste år skrev vi bl.a:
”Der tales nu meget om dannelse i forbindelse med alle uddannelser, hvilket er godt. Fænomenet debatteres igen…
Debatten har imidlertid en vis karakter af besværgelse. Det er som om, det er gået op for mange, at vi mangler noget i den hektiske iver efter at presse alle hurtigt gennem en hvilken som helst uddannelse. Dette noget har vi så i nogle år med rette kaldt dannelse, og når vi siger ordet, så vil noget nok ske!
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt. Vi bliver nødt til at tale om dannelsens indhold, … vi bliver nødt til at tale om konkrete ændringer i uddannelsessystemet.”
Ændringer i uddannelsessystemet er netop ved at ske. Initiativet ”Den frie Læreruddannelse i Herning” har set dagens lys og har skabt meget debat ved at lancere høje faglige og pædagogiske krav samt begrebet den myndige lærer. Det samlende begreb for denne bestræbelse er netop dannelse. Samtidig har professionshøjskolerne, hvorunder den almindelige læreruddannelse hører, varslet ændringer.
Vi vil gerne bidrage til debatten og ikke mindre til ændringerne. Derfor har vi inviteret to foredragsholdere med stor erfaring fra skole- og undervisningsverdenen. Vi har bedt dem overveje, hvad en lærer skal kunne og dermed også hvilken skole, vi kan kalde for folkets skole.
Folkeskolen er statens skole og som sådan en del af folkets skole. De fri skoler er en anden gren af folkets skole. Folkets skole er betegnelsen for alle de initiativer, institutioner m.v., der findes i Danmark med henblik på at uddanne og danne den opvoksende generation, for så vidt disse kan vinde anerkendelse. Sådan må det være i et levende demokrati. Der skal udgå initiativer fra folk selv. Initiativerne må tilkæmpe sig en plads i den aldrig færdigt definerede størrelse, vi kalder folket.
Altså dannelse til tiden.
Program
lørdag, den 9.oktober 2021
11-12 Ankomst, indkvartering/betaling for ophold - kaffe og sandwich i foyeren.
12.30 Velkomst og sang i foredragssalen.
12.45 Foredrag: Hvad skal vi med dannelse? ved Mikael Jalving, journalist
Den kendte klummeskriver og borgerlige journalist på Jyllandsposten, Mikael Jalving, vil tematisere dannelsesniveauet i journalistfaget, på gymnasiet og på universitetet.
13.30 Kaffepause
14.00 Diskussion
14.45 Kaffepause
15.15 Foredrag: Menneske først, lærer så. At danne sig ud som lærer ved Keld Skovmand, lektor Phd. og forsker, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Odense.
At uddanne sig til lærer forudsætter, at man er dannet som menneske, men dannelsen bliver ikke derved. Man skal dannes ud over sin egen almene dannelse, fordi man som lærer skal danne skolens elever alment. Det kræver, at man er sig sin dannelse bevidst, at man ved, hvor og hvordan man blev dannet – både før, under og efter sin uddannelse. Det kræver en særlig selvbevidsthed og en samtidig bevidsthed om den historie og kultur, man er indfældet i, og som man er forpligtet til at bære videre til opvoksende generationer. Det gælder historie og kultur alment, men også specifikt i forhold til skolens historie og kultur, hvis grundformer de studerende skal møde både i uddannelsens og i skolens praksis.
16.00 Kaffepause
16.30 Diskussion. Færdig kl.ca.17.30
17.30 Salg af vin og øl i skolens kiosk i foyeren.
19.00 Aftensmad i spisesalen. Herefter fortsat debat i Pejsestuen.
Søndag d. 10.oktober 2021
8.00-8.45 Morgenmad i spisesalen.
8.45 Morgensamling og afsked.
Praktiske oplysninger
Pris: 550 kr. dog kun 250kr for studerende. Pris er incl. alle beskrevne måltider og foredrag lørdag.
Overnatning er mulig efter først-til-mølle princippet. Prisen for overnatning med morgenmad til søndag koster 250kr ekstra pr. person. Medbring selv linned og håndklæder eller lej på skolen for 100 kr. ekstra.
Bemærk, beløb returneres ikke ved afbud. Vi anbefaler derfor, at du tegner en afbestillingsforsikring som ved andre køb af ophold.
Øl, softdrikke og vin m.v. skal købes på skolen.
Yderligere info kan fås gennem skolens email på: info@ronshoved.dk eller på telefon 7460 8318.
Deltagelse i mødet forudsætter at man er færdigvaccineret.
Dannelse til tiden – det årlige, klassiske Rønshovedmøde.
Hvad er dannelsens betydning for demokrati og politiske rettigheder.
Med oplysningen kom menneskerettighederne og forskellige forestillinger om, at mennesker skulle dannes til at kunne administrere rettighederne. Det var således et af motiverne for Grundtvigs forslag om oprettelse af højskoler. Oplysning, politiske rettigheder og dannelsestænkning kom til at høre sammen. Det skabte historie og blev på godt og ondt til det, vi kalder ’det moderne’.
Med de store uddannelsesreformer i de sidste tyve år står det klart, at forestillinger om dannelse ikke længere spiller nogen væsentlig rolle i funderingen af det fælles samfund. Reformerne har alle været ensidigt nytteorienterede og har haft konkurrencestaten som fokus.
Samtidig er der vokset en såkaldt identitetspolitisk dagsorden frem, altså det forhold at individer og minoriteter definerer sig som netop minoriteter førde er forpligtede overfor det fælles samfund. Deraf udspringer f.eks. det nyligt opdukkede begreb ’krænkelsesparat’, om man må kritisere andre og hvilke ord, man må bruge forestillinger om særrettigheder. Heraf vokser også ønsket om et multikulturelt samfund, altså at ingen moralske værdier og politiske normer har krav på forrang. Vi mener, at identitetspolitik og multikulturalisme (selvom begrebet er i defensiven) vil skabe splid.
Der er tale om en rettighedstænkning, der har glemt sin egen historie. Det kalder på nye tilgange til begrebet dannelse, som måske er det eneste, der på længere sigt kan modvirke en farlig opsplitning af samfundet.
Vi indbyder derfor til møde om de moderne, politiske rettigheder med det udgangspunkt, at de har en historie, som er uadskillelig fra en forestilling om dannelse og fra dannelse som sådan. Derfor dannelse til tiden.
Lørdag d.28. september 2019 - med mulighed for overnatning til søndag d.29. september.
Sted: Rønshoved Højskole – højskolen ved Flensborg Fjord.
lørdag, den 28. september 2019
11-12 Ankomst, indkvartering/betaling for ophold - kaffe og sandwich i foyeren.
12.30 Velkomst og sang i foredragssalen.
12.45 Foredrag ved Thomas Rømer, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet: Hvad er dannelse. Og hvad er dansk dannelse.
I dette foredrag vil Thomas Rømer forsøge at definere dannelse på en måde, som sammenfatter brede idehistoriske strømninger og som hjælper pædagogik og kultur frem uden på forhånd at determinere den. Til gengæld vil Thomas sætte dannelse i modsætning til økonomi, evaluering og læring.
Desuden vil Thomas drøfte muligheden af at lave en dannelsesmæssig forening af grundtvigianisme, reformpædagogik og oplysningstænkning. En sådan forening vil samtidig være et bud på en særlig dansk materialisering af dannelsen.
13.30 Kaffepause
14.00 Diskussion
14.45 Kaffepause
15.15 Foredrag om Rettighedernes politiske filosofi – Oplysningstiden ved Gorm Harste dr.scient.pol. Institut for Statskundskab og center for reformationsstudier (LUMEN) ved Aarhus Universitet.
I 1700-tallet forandredes forståelsen af rettigheder fra at have sat Gud i centrum til, at mennesker blev gjort til centrum. Det skete i et verdenssamfund, hvor lande efterlignede hinanden i en ustyrligt opskruet reformfeber. Alt blev ændret og skulle stå med rede svar for fornuftens domstol: Det der ikke kunne forsvares faldt. Den egentlige suveræn var ikke længere hverken Gud eller monarken, eller dens erstatning i nationalstaten. Det ræsonnement, der virkeligt satte sig igennem, først med magt og militær og siden med retsudvikling, videnskab og uddannelse, var kopieringens og efterligningens. Miraklet var, at militær-staterne havde domineret skånselsløst i kølvandet på konfessionsstridighedernes religionskrige, men nu fik andre dagsordener. ”Domstolen” herfor blev en rettighedernes domstol.
Gorm Harstes oplæg beskriver den udvikling, som blev helt afgørende i statsdannelsen og i filosofien.
16.00 Kaffepause
16.30 Diskussion. Færdig kl.ca.17.30
17.30 Salg af vin og øl i skolens kiosk.
19.00 Aftensmad i spisesalen.
Herefter fortsat debat i Pejsestuen.
Søndag d. 29. september
8-8.45 Morgenmad i spisesalen.
8.45 Morgensamling og afsked.
Da I kommer til en højskole med traditioner, vil der søndag morgen blive afholdt morgensamling, hvor vi indleder dagen med sang fra højskolesangbogen og et lille foredrag.
Dannelse til tiden
Vi inviterer til folkelige møder og bidrager til debatten om den almene dannelses nødvendighed. Vores anliggende er at modsige de kræfter i det moderne Danmark, som advokerer bevidst eller ubevidst for en relativistisk samfunds- og kulturudvikling. I stedet for vil vi genfinde kvaliteterne i vores egen kultur, som har en lang tradition for både folkelig og elitær dannelse. Disse har befrugtet hinanden, og det kan de fortsat gøre på Danmarks vej i det 21. århundrede. Vi har forfattet et papir. Hvorfor danne?(se www.ronshoved.dk) som et foreløbigt signalement af vores tænkning om almen dannelse og udgangspunkt for en videre drøftelse. Med dette arrangement ønsker vi at udbrede diskussionen om den almene dannelses vilkår og nødvendighed. Diskussionen er begyndt i det små her og der og kalder på større og større opmærksomhed.
Pris i alt: 550,-kr (Studerende 250,-kr med overnatning i sovesal).
Overnatter man, så er prisen eksklusiv linned og håndklæder. Medbring gerne selv dette, eller lej det gennem højskolen for 100,-kr.
Da prisen er sat så lavt, gør vi opmærksom på, at man ikke får penge retur i forbindelse med et evt. afbud.
Notér om du ønsker at overnatte eller ej. Er der intet noteret, så regner vi med ingen overnatning.
Baggrundsgruppen for mødet er: Morten Kvist, Thomas Rømer, Nina Kjærhus og Thue Kjærhus
Rønshovedgruppen har i marts måned 2016 besluttet at opløse sig selv.
Beslutningen har været undervejs et stykke tid, da flere af gruppens medlemmer siden oprettelsen af gruppen i 2010 hen ad vejen har ønsket en mere passiv rolle grundet arbejdspres og manglende tid. Andre har ønsket at træde tilbage på grund af alder.
Vi har i et års tid forsøgt os med flere modeller for, hvordan vi kunne fortsætte arbejdet, men har ikke kunnet finde en rigtig god løsning. Derfor er tiden nu kommet til at stoppe arbejdet i Rønshovedgruppens regi.
Vi mener – lidt ubeskedent - at vi med afsæt i vores dannelsespapir Hvorfor danne? har bidraget til at sætte dannelsen på dagsordenen i Danmark igen. Det papir formulerer vores grundsyn og har dannet rammen for dels berigende samtaler om dannelse på vores gruppemøder, dels planlægningen af vores møder og konferencer samt en række andre aktiviteter.
Grundstammen i vores arbejde har været afholdelsen af i alt 8 velbesøgte konferencer på Rønshoved Højskole:
Herefter et fast møde første weekend i oktober samt ad-hoc-møder i foråret:
Endvidere har der været afholdt lukkede møder for en kreds af mennesker beskæftiget inden for uddannelsessektoren. Disse møder affødte dels et papir med forslag til ændringer af det danske uddannelsessystem, dels en stor Uddannelsespolitisk konference i Landstingssalen, Christiansborg, d. 28. november 2015, hvis indlæg er bevaret på video https://vimeo.com/channels/999409
At Rønshovedgruppen standser sit arbejder nu, betyder ikke, at det dannelsesprojekt, vi sammen har sat i søen, vil ophøre. Vi vil hver især på forskellig vis fortsætte arbejdet i andre sammenhænge. Samtidigt håber vi, at vores indsats har inspireret andre til at arbejde videre med et dannelsesprojekt, der er vigtigere end nogen sinde.
Med venlig hilsen
Thue Kjærhus, Kirsten Sarauw, Morten Kvist, Henrik Jensen, Sørine Gotfredsen, Lone Nørgaard, Kasper Støvring & Lars Christiansen