Download brochure med praktiske informationer
På ankomstdagen ankommer du mellem kl. 13.00 og 15.00. Kan du ikke være her til tiden, beder vi dig give os besked. Efter din modtagelse og indkvartering, er der kaffe og kage i foyeren til dig og dine ledsagere, ligesom du vil blive budt på en rundvisning på skolen.
Fra kl.15.30 - 18.00 vil der være et særligt velkomstprogram. Herefter samles alle til aftensmad i spisesalen kl. 18.00. Resten af aftenen vil gå med sang og hygge i pejsestuen.
Cirka én gang om måneden er der mulighed for en forlænget hjemrejseweekend fra fredag kl.15.30 til mandag aften kl.18.00. Det er frivilligt, om du vil rejse hjem i weekenderne, eller om du vil blive på skolen. Du er også velkommen til at rejse hjem i de øvrige weekender, men der skal du være tilbage igen mandag morgen, til undervisningens begyndelse.
Efter hver forlænget hjemrejseweekend er der undervisning den følgende lørdag, hvilket er obligatorisk.
Skal du have din bagage tilsendt (eller bare et brev) sendes dette til:
"Dit navn”
Rønshoved Højskole
Højskolevej 4
6340 Kruså
Hvis du tager toget til Gråsten station, skal du videre derfra med buslinje 110 mod Kruså (ca. 10 min. med bus). Sig til chaufføren, at du skal af i Rønshoved. Højskolen ligger på den modsatte side af vejen.
Hvis du kommer i bil drejes der fra motorvejen ved frakørsel 74 mod Kruså. Følg derefter skiltene mod Sønderborg og drej fra, når der skiltes mod Rønshoved.
Du sammensætter selv dit skema på Rønshoved Højskole. Når du tilmelder dig, beder vi dig vælge de fag, som du er særligt interesseret i. Du kan vælge lige så mange du vil. Når vi har samlet alle elevers fagønsker, laver vi et skema, der tilgodeser flest mulige ønsker. På den måde er der aldrig to semestre der har det samme skema og du er altid sikret at du får flest mulige ønsker opfyldt.
Når du modtager nøglen til dit værelse, skal du betale 500 kr. i depositum. Beløbet får du retur ved afrejse.
På skolen har vi møntvaskemaskiner, tørretumblere, tørre- og strygerum, så du kan holde dig med rent tøj.
En vask koster 15,- kr. og tørretumbler 10,- kr. Vaskepulver kan du købe i vores lille kiosk eller medbringe selv.
Har du spørgsmål til de praktiske informationer eller fandt du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på telefon: 7460 8318 eller sende en mail til info@ronshoved.dk
Pga. det meget høje smittetryk giver vi ikke rundvisninger lige nu. Se derfor vores videoer, hvor de tidligere elever fortæller om forskellige fag. Hvis du stadig har spørgsmål, så giv os dit telefonnr, så ringer vi dig op, og taler om de spørgsmål, du måtte have. info@ronshoved.dk
Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.
Log in as an administrator and view the Instagram Feed settings page for more details.