Filosofi er en kampsport for herrer og modige kvinder. Vi kan kalde det at filosofere - sublimeret raseri. Raseriet kommer til udtryk de steder, vi mødes. I spisesalen og hulen, hvor vi fester lørdag aften. Faget skaber således ikke harmoni og konsensus. Al sædvane-tænkning bliver udfordret. Du har derfor brug for at gå til psykologi-timerne på Højskolen, når du har valgt filosofi. Filosofien introducerer os til at forstå verden, humanismen, videnskaberne og religionen. Hvordan tænker vi? Hvad er vores grundlagstænkning? Er vi bevidste om, hvilken tænkning vi har? Ved vi, hvilket fundament fagene hviler på? Når vi læser videre på universitetet, er det centralt at vide, hvilket grundlag videnskaben er baseret på. Filosofien stiller og svarer på spørgsmål. Den vender ofte dagligdagens konventioner og forestillinger på hovedet, så vi kan begynde at tænke forfra uden gelænder. Det drejer sig om at blive et med de filosofiske tænkere og herefter tage kritisk afstand til det, man har været et med. Filosofien kan, når den er bedst, søge afklaring og give nye forståelsesformer og en tro på ens argumenters holdbarhed. Vi behandler de klassiske problemer som erkendelsens troværdighed, dualismen, materialismen og idealismen. Vi begynder med Platon, Aristoteles, og ender måske med Nietzsche, Kierkegaard eller Heidegger. Holdets nerve bestemmer hvilken retning, vi skal tage. Om vi er til Immanuel Kant, Ludwig Wittgenstein eller Hannah Arendt, eller noget helt femte. De som har påtænkt at studere på et universitet, uanset fag, har nytte af filosofi.
Faget henvender sig først og fremmest til vore udenlandske elever, men alle er velkomne. Undervisningssprog er engelsk. Når man kommer til et nyt land, er man nysgerrig og ivrig efter at lære mere om dets kultur, musik, litteratur, historie, sociale skikke osv. Hvordan tænker disse mennesker? Dette fag vil give en bedre forståelse af dansk kultur og samfund. Vi vil tale om vigtige personer og begivenheder i dansk historie samt fænomenet "Hygge" og alle de mange danske traditioner. Vi vil se på indflydelsesrige kulturskikkelser, og få mulighed for at blive udfordret på egne personlige fordomme om den høje, blonde, bacon-spisende dansker, der elsker at betale 60 procent i skat! Og sidst men ikke mindst vil du lære at forstå folkehøjskolens historie og kultur og forstå vigtigheden, som denne institution stadig har i dag i Danmark.
Filosofi er en kampsport for herrer og modige kvinder. Vi kan kalde det at filosofere - sublimeret raseri. Raseriet kommer til udtryk de steder, vi mødes. I spisesalen og hulen, hvor vi fester lørdag aften. Faget skaber således ikke harmoni og konsensus. Al sædvane-tænkning bliver udfordret. Du har derfor brug for at gå til psykologi-timerne på Højskolen, når du har valgt filosofi. Filosofien introducerer os til at forstå verden, humanismen, videnskaberne og religionen. Hvordan tænker vi? Hvad er vores grundlagstænkning? Er vi bevidste om, hvilken tænkning vi har? Ved vi, hvilket fundament fagene hviler på? Når vi læser videre på universitetet, er det centralt at vide, hvilket grundlag videnskaben er baseret på. Filosofien stiller og svarer på spørgsmål. Den vender ofte dagligdagens konventioner og forestillinger på hovedet, så vi kan begynde at tænke forfra uden gelænder. Det drejer sig om at blive et med de filosofiske tænkere og herefter tage kritisk afstand til det, man har været et med. Filosofien kan, når den er bedst, søge afklaring og give nye forståelsesformer og en tro på ens argumenters holdbarhed. Vi behandler de klassiske problemer som erkendelsens troværdighed, dualismen, materialismen og idealismen. Vi begynder med Platon, Aristoteles, og ender måske med Nietzsche, Kierkegaard eller Heidegger. Holdets nerve bestemmer hvilken retning, vi skal tage. Om vi er til Immanuel Kant, Ludwig Wittgenstein eller Hannah Arendt, eller noget helt femte. De som har påtænkt at studere på et universitet, uanset fag, har nytte af filosofi.
Faget henvender sig først og fremmest til vore udenlandske elever, men alle er velkomne. Undervisningssprog er engelsk. Når man kommer til et nyt land, er man nysgerrig og ivrig efter at lære mere om dets kultur, musik, litteratur, historie, sociale skikke osv. Hvordan tænker disse mennesker? Dette fag vil give en bedre forståelse af dansk kultur og samfund. Vi vil tale om vigtige personer og begivenheder i dansk historie samt fænomenet "Hygge" og alle de mange danske traditioner. Vi vil se på indflydelsesrige kulturskikkelser, og få mulighed for at blive udfordret på egne personlige fordomme om den høje, blonde, bacon-spisende dansker, der elsker at betale 60 procent i skat! Og sidst men ikke mindst vil du lære at forstå folkehøjskolens historie og kultur og forstå vigtigheden, som denne institution stadig har i dag i Danmark.
Filosofi er en kampsport for herrer og modige kvinder. Vi kan kalde det at filosofere - sublimeret raseri. Raseriet kommer til udtryk de steder, vi mødes. I spisesalen og hulen, hvor vi fester lørdag aften. Faget skaber således ikke harmoni og konsensus. Al sædvane-tænkning bliver udfordret. Du har derfor brug for at gå til psykologi-timerne på Højskolen, når du har valgt filosofi. Filosofien introducerer os til at forstå verden, humanismen, videnskaberne og religionen. Hvordan tænker vi? Hvad er vores grundlagstænkning? Er vi bevidste om, hvilken tænkning vi har? Ved vi, hvilket fundament fagene hviler på? Når vi læser videre på universitetet, er det centralt at vide, hvilket grundlag videnskaben er baseret på. Filosofien stiller og svarer på spørgsmål. Den vender ofte dagligdagens konventioner og forestillinger på hovedet, så vi kan begynde at tænke forfra uden gelænder. Det drejer sig om at blive et med de filosofiske tænkere og herefter tage kritisk afstand til det, man har været et med. Filosofien kan, når den er bedst, søge afklaring og give nye forståelsesformer og en tro på ens argumenters holdbarhed. Vi behandler de klassiske problemer som erkendelsens troværdighed, dualismen, materialismen og idealismen. Vi begynder med Platon, Aristoteles, og ender måske med Nietzsche, Kierkegaard eller Heidegger. Holdets nerve bestemmer hvilken retning, vi skal tage. Om vi er til Immanuel Kant, Ludwig Wittgenstein eller Hannah Arendt, eller noget helt femte. De som har påtænkt at studere på et universitet, uanset fag, har nytte af filosofi.