1.
I Danmark har begrebet ’folkelig dannelse’ altid været forbundet med historien. Folkelig dannelse er desuden et åndsbegreb, dvs. en bevidstgørelse af et folks forudsætninger i et møde med dagens udfordringer. Det er en skabelsesproces, hvor befolkningen dannes fra almue til folk, og hvor mennesket bliver til i et fællesskab.
Ny-humanismen (Bildung) er en tysk opfindelse og er funderet i filosofien. Filosofien er kongedisciplinen, der skal skabe en helhed og identitet blandt de forskellige fag. Det dannede menneske skal hos ny-humanisterne have et inderligt forhold til litteraturen, musikken, matematikken, kunsten og de klassiske sprog. Vi når gennem denne tilgang en dybere indsigt, som er mere end summen af indsigterne i de specifikke fag.
Ny-humanismens intention var at skabe en helhed i en splittet moderne verden. Den danske gymnasieverden og universitet var funderet i ny-humanismen til langt op i anden halvdel af det 20. århundrede.
Den danske dannelsestradition har således to afsæt: historien og filosofien. Grundtvig og Wilhelm von Humboldt. Fælles for dem er, at dannelse altid er alsidighed i en kontekst, at et menneske skal opleve ”situationernes mangfoldighed”. Vi kan således ikke tale om matematisk dannelse eller teknisk dannelse. Hvis vi skal være dannede, skal vi være flerfaglige.
2.
I forbindelse med nationalstatens opståen og de første grundlove blev både uddannelse og folkelig-dannelse knyttet til nationalstatens overlevelse og opbygning. Vi fik således en folkeskole, en folkekirke og folkelige partier, næsten alt blev folke-ligt. Det folkelige bliver i det grundtvigske forstået som danskhed, norskhed og svenskhed.
Den folkelige danskhed blev en selvfølgelig del af indholdet i samfundets bærende institutioner i sidste tredjedel af det 19.århundrede. Danskheden har i dag desværre karakter af en deskriptiv empiriske figur, dvs. rene fakta som f.eks. velfærdsparametre. Ofte er danskhed reduceret til kun at udtrykke laveste fællesnævner, og det nationale omgærdet med så mange forbehold, at vi har troet, det var forsvundet. Ordet danskhed blev set som et udtryk for indadvendt lukkethed.
Vi er endt i en forståelse af danskhed, som er lig med et statsborgerskab, borgerlige rettigheder og empiriske sædvaner. I Danmarks grænseland mod Tyskland har vi dog en markant anden demarkationslinje, der er grundet i forskellen mellem statsborgerskab og nationalt sindelag. Det bliver betragtet som et overgreb at benævne det tyske mindretals medlemmer som danskere, fordi de har et dansk statsborgerskab. Danskhed og tyskhed er noget indre, netop et sindelag, som er en åndelig bestemmelse.
Vi er derfor vidne til en vis besindelse på det nationale, i Danmark, Holland, Tyskland og i de centraleuropæiske nationer som Polen, Tjekkiet og Ungarn. Befolkningerne i Nord- og Centraleuropa er blevet nationale. Nogle føler ubehag ved ordet og ser deri en aggressiv eller selvtilstrækkelig nationalismes genkomst, nok mest det sidste. Andre finder det for upræcist til at kunne bruges til noget væsentligt – det er slet ikke et begreb, blot en lyd.
Vi mener, at ’danskhed’ i folkelig grundtvigsk regi er uomgængeligt, en vej at gå, som aldrig er lige eller færdigudstukket, et kulturelt muldlag, som både idéer og institutioner må vokse ud af og tage farve af. Den folkelige danskhed er en evig udfordring for enhver, der vil være i landet og ønsker at høre til, og altså et af de ord, vi har til at betegne et kulturelt forpligtende fællesskab. For at kunne tage denne udfordring op, må der et vist mål af uddannelse og dannelse til.
En god forudsætning for at være international er, at man er national. En internationalisme, en europæiskhed uden forankring i det folkelige ender ofte ud i rodløshed, idealisme og ideologi. En befolkning uden selvværd er til fals for alle mulige modeluner og ideologier.
3.
Vores påstand er: Forestillinger om dannelse er trængt i alle samfundslag, også selvom dannelse igen er noget alle taler om. Ved dannelse forstår vi som noteret både folkelig dannelse og Bildung (ny-humanismen). Den folkelige dannelse i Danmark kan kun vokse ud af den kultur, vi allerede har, historisk og fremadskuende på én og samme tid. Den ny-humanistiske tradition kan derimod indføjes mere direkte i uddannelsestænkningen, uden at den er folkelig forankret.
Spørgsmålet bliver, om der kan skabes politisk resonans for en gen-introduktion af ny-humanismen på humaniora og i gymnasieskolerne? Kan vi genetablere et filosofikum, som sigter mod alle fakulteterne for at imødegå åndløsheden og instrumentalismen blandt de højtuddannede? Kan atomiseringen og den abstrakte individualisme overvindes på tværs af højre-venstre positionerne i det politiske landskab? Hvorledes modsige politikernes feticherede tale om kompetence? Kompetence uden dannelse er åndløs. Derfor indkalder ”Dannelse til tiden” til foredrag og debat:
Lørdag den 29. september 2018 (med mulighed for overnatning til søndag d.30. september).
Sted: Rønshoved Højskole – højskolen ved Flensborg Fjord.
Program lørdag, den 29. september 2018
11-12 Ankomst, indkvartering/betaling for ophold - kaffe og sandwich i foyeren.
12.00 Velkomst i foredragssalen.
12.15 Foredrag ved Lene Rachel Andersen om: Danskhed, verdensborgerskab og inkluderende nationalisme
Verden står over for globale problemer, men de demokratiske institutioner, vi har til at løse problemerne, er nationale. Det sprog og den forståelsesramme vi har til at skabe mening i verden er knyttet til et modersmål, og det er heller ikke globalt. Dvs. vores dannelse matcher ikke kompleksiteten i de udfordringer, vi står overfor.
Hvordan får vi det globale og det nationale til at gå op i en højere enhed, så vi både kan skabe mening og løse globale problemer?
Lene Andersen har skrevet bogen The Nordic Secret - A European Story of Beauty and Freedom sammen med svenskeren Tomas Björkman. Egentlig handler bogen om dannelsesbegrebets og folkeoplysningens historie, men deres arbejde peger også fremad mod en kombineret global, kontinental og global dannelse og muligheden for at udvide vores forståelsesramme, så vi kan tage globalt ansvar ud fra vores nationale dannelse.
13.15 Kaffepause
13.45 Diskussion
14.45 Kaffepause
15.15 Foredrag ved Sørine Gotfredsen: Et opgør med friheden
Som en vestlig dyd er friheden gået amok. Dyrkelsen af den har erobret menneskets sjæl, den er næsten blevet til en instinktiv reaktion, og konsekvenserne kan være grusomme. Derfor kræver dannelsen af den enkelte i dag en besindelse på den personlige friheds begrænsning. Hvis vi skal forstå værdien af at modsige det frie råderum, skal vi imidlertid også forstå det sande omfang af menneskelig fortabelse. Hvilken rolle skal kristendommen spille, når vi taler om alt dette, og hvilke ord skal der sættes på opgøret med friheden?
Sørine Gotfredsen er journalist, forfatter, sognepræst og samfundsdebattør.
16.15 Kaffepause
16.45 Diskussion
Mødet forventes færdigt ca. kl.17.45
17.45 Salg af øl og vin i skolens kiosk
18.30 Aftensmad i spisesalen.
Herefter fortsat debat i Pejsestuen.
Søndag d.30.september
8-8.45 Morgenmad i spisesalen.
8.45 Morgensamling og afsked.
Da I kommer til en højskole med traditioner, vil der søndag morgen blive afholdt morgensamling, hvor vi indleder dagen med sang fra højskolesangbogen og et lille foredrag.