Skønne midsommersejladser 25A
UdsolgtHamborg, Nordens Venedig - Frederiksstad og det maleriske Alssund
Det er indbegrebet af sommer, det at komme ud at sejle. I denne midsommeruge skal vi derfor sejle ikke mindre end 4 gange. Glæd dig til sejltur i Hamborgs mange kanaler, og ikke mindst til sejltur i Nordens Venedig – Frederiksstad. I det maleriske Alssund skal vi sejle fra Langballigau til Sønderborg – den gamle spritrute tværs over grænsen. Endelig skal vi på krydstogt på Haderslev Dam. Hjemme skal vi høre foredrag om den særlige kunstnerkoloni ved Flensborg Fjord, høre om den store nabo Tysklands historie, samt til dramatiseret foredrag over Karen Blixens: Mit Afrika, som en optakt til byvandringen i det maritime Flensborg. En uge i sommerens tegn krydret med højskolesang, musik og fællesskab.
Foredrag
- Velkomstforedrag om Sønderjyllands særegne mentalitet og historie.
- Borgerskabets salonmusik i Romantikken.
- Om kunstnerkolonien Egernsundmalerne ved Flensborg Fjord. Et indspark til sejladsen på Flensborg Fjord.
- Om hastighed og modernitet – et blik på Tysklands historie.
- Aftensamling – kortfilm om Noldes landskab.
- Dramatiseret foredrag om Karen Blixens: Mit Afrika ved skuespiller Inger Marie Madsen. En optakt til turen til Flensborg.
- En uge med masser af højskolesang, samvær og oplevelser.
Udflugter
- Havnerundfart i Hamborgs kanaler i den charmerende Speicherstadt.
- Malerisk sejltur på tværs af grænsen – fra Langballigau til Sønderborg.
- Krydstogt på Haderslev Dam.
- Sejltur i Nordens Venedig – Frederiksstad samt til storkeparadiset Bergenhusen
- Byvandring med fokus på det maritime Flensborg. En vandring i Kaptajnskvarteret.
Download program