16. jan. 2027 - 22. jan. 2027

Nytårskur 03A

Med Jens Christian Grøndal, Anders Samuelsen og Sønderjyllands Symfoniorkester. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Forkælelsen er i højsædet. Det mærkes straks ved første måltid, hvor du bliver budt velkommen af vores bugnende sønderjyske tapas. En af de store oplevelser er naturligvis koncerten med Sønderjyllands Symfoniorkester. Begejstret bliver vi også af tidligere minister Anders Samuelsens debatbog om Danmark som humlebien blandt nationer og besøget på det helt nye Museum Wegner, lavet som en hyldest til stolens mester. Det litterære er i højsædet med foredrag om den store russiske forfatter Dostojevskijs roman Idioten samt besøg af forfatter Jens Christian Grøndal. Nyd en uge med gode foredrag, udflugter og masser af højskolesang og musik.

Foredrag

  • Om Vestens store grundfortællinger: Iliaden, Odysséen og Aeneiden ved Martin Herbst, teolog.
  • Nye boller på ursuppen – om hvordan livet opstod på jorden ved Tobias Wang, professor ved Aarhus Universitet.
  • Musikalsk aftensalon om ”Rhapsody in Blue” af den amerikanske komponist Gershwin med Jesper Kragh, højskolelærer og musikhistoriker.
  • Om, hvad man skal læse i 2027 ved Markus Floris Christensen, postdoc, Flensborg Universitet.
  • Om Danmark som humlebien blandt nationer ved Anders Samuelsen, tidl. minister og nu i det private erhvervsliv.
  • Vinsmagning – med økologiske oste fra det lokale Naturmælk Mejeri.
  • Fællessang med forstander Nina Kjærhus og højskolelærer Jesper Kragh.
  • Om dansk design – fra Wegners klassikere til New Nordic Cool ved Mathilde Theilgaard Nielsen, kunsthistoriker.
  • Marsksalon. En sangaften med fortællinger og fokus på marsken ved Nina Kjærhus, forstander.
  • Forfattersalon: At velsigne et liv ved Jens Christian Grøndal, forfatter.
  • Om den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs roman: Idioten ved Thue Kjærhus, tidligere forstander på højskolen 2001-2026.
  • Fællessang. Sange fra hatten ved Jesper Kragh, højskolelærer.
  • Om Utopia ved Birgitte Zacho, kunsthistoriker.
  • Musikoptakt til koncerten med Sønderjyllands Symfoniorkester ved Tim Pohle, forstander.
  • Udfordrende morgensamlinger, flaghejsning og fællessang.

Udflugter

  • Besøg på det nye Museum Wegner – Fra historisk marskgård til moderne designperle. En hyldest til stolens mester.
  • Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den helt særlige koncertsal i Alsion, Sønderborg.

Foto: Jon Bonde Eriksen



Download program

Vælg værelsesforhold

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?