Musik og litterære oplevelser i adventstiden 48A - Rønshoved Højskole
01. dec. 2027 - 07. dec. 2027

Musik og litterære oplevelser i adventstiden 48A

Med den verdenskendte Michala Petri, vinsmagning og besøg på Husum Slot. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Vi skal begejstres af den verdenskendte Michala Petris fløjtespil. Og vi inviteres til litterære saloner om Marcel Proust, den svenske nobelpristager Pär Lagerkvist og den verdenskendte israelske forfatter Amos Oz. Vi byder også på en enestående tur til instrumenternes dronning, orglet i Christianskirken i Sønderborg og på en tur til Husum Slot, der huser Nordtysklands berømte kunstskatte – de flotte alabastkaminer. Med stormende musik og fællessang bliver det en fantastisk højskoleuge.

Foredrag

  • Med Grønland i fokus ved Bjarne Grønnow, dr.phil. i arktisk arkæologi og forskningsprofessor emer. ved Arktisk Institut..
  • Stormende musik – om musikalske naturbilleder ved Tim Pohle, forstander og musikhistoriker.
  • Fællessang over temaet: De nordiske sange ved Nina Kjærhus, forstander, og Jesper Kragh, højskolelærer.
  • Om kejser Nero, vikingetogter, verdenskrige og orgler – Orglets kulturhistorie ved idéhistoriker og organist Lars Rosenlund Nørremark. En optakt til vores tur til det store orgel i Christianskirken i Sønderborg.
  • Vinsmagning – med økologiske oste fra det lokale Naturmælk Mejeri.
  • Om den franske forfatter Michel Houellebecq og kærlighedens mirakel ved Anders Ehlers Dam, professor, ph.d., Europa-Universität Flensburg.
  • Om venskab – hos Michel de Montaigne og Marcel Proust ved Bjørn Bredal, en livslang formidler af fransk kultur, litteratur og politik. Tidl. redaktør på Gyldendal, Weekendavisen og Politiken og tidl. forstander for Johan Borups Højskole.
  • Om kunsthovedstaden Paris – den franske kunstscene i 1800-tallet ved Birgitte Zacho, kunsthistoriker.
  • Om den svenske nobelpristager Pär Lagerkvists litteratur ved Andreas Pilekjær, højskolelærer.
  • Salonaften om Joseph Haydns musik – 30 år på Esterházy-slottet ved Jesper Kragh, højskolelærer.
  • Om den verdenskendte israelske forfatter Amos Oz og hans forfatterskab ved tidligere højskoleforstander Thue Kjærhus.
  • Koncert med den verdenskendte blokfløjtenist Michala Petri og den norske pianist Pål Eide her på højskolen.

Udflugter

  • Enestående tur til instrumenternes dronning, orglet i Christianskirken i Sønderborg.
  • Tur til Husum Slot, der huser historier om den boheme Fanny Reventlow og Nordtysklands berømte kunstskatte – de flotte alabastpragtkaminer.

Foto: Svend Berggreen



Download program

Vælg værelsesforhold

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?