Midsommer på cykelryg 25A
Langs maleriske fjorde og vandveje
I denne uge inviterer vi cykelfolket på en række maleriske og historiske oplevelser nord og syd for den dansk-tyske grænse. Du vil få både frisk luft, motion, dejlige naturoplevelser, god mad og som noget helt særligt også en flot Skt. Hans-koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den særlige koncertsal Alsion i Sønderborg.
Vi cykler fra toppen af Sønderjylland ved Skamlingsbanken ned til Østersøens smukke kyst ved Hejlsminde, fra Vadehavet gennem hollænderbyen Frederiksstad til storkeparadiset Bergenhusen, langs Flensborg Fjord i Naturreservatet Gelting Birk og videre langs Østersøen til den idylliske fiskerlandsby Maasholm for til sidst at runde ugen af med en tur i guldaldermaleren Eckersbergs barndomslandskab. En uge fyldt med historie, smuk natur, frisk luft og motion venter os.
Cykelturene
- Fra toppen af Sønderjylland til Unesco-byen Christiansfeld, ca. 25 km
- Vadehavets friske havluft og Nordens Venedig, Frederiksstad, ca. 40 km
- Skt. Hans-cykelvalfart til Skt. Hjælperen i Kliplev, ca. 25 km.
- Fra Gelting Birk langs Østersøkysten til den idylliske fiskerlandsby Maasholm, ca. 25 km
- I Guldaldermaleren Eckersbergs landskab – langs den skønne Als Fjord, ca. 35 km
Foredrag og højskoleliv
- Fællessang fra Højskolesangbogen ved forstanderne Tim Pohle og Nina Kjærhus.
- Betagende Skt. Hans-koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den flotte koncertsal i Alsion i Sønderborg.
- Om Løgumkloster Refugium ved Peter Wagner Mollerup, forstander. En optakt til eftermiddagens cykeltur.
- Musikalsk aftensalon: På rejse i operaens historie fra Firenze til Bayreuth ved forstander og musikhistoriker, Tim Pohle.
- Rav, et vindue til fortiden og en rejse i evigheden ved Anders Leth Damgaard, formand for Den Danske Ravklub.
- Masser af højskolesang, flaghejsning og udfordrende morgensamlinger.
Download program
