20. jun. 2027 - 27. jun. 2027

Midsommer på cykelryg 25A

Langs maleriske fjorde og vandveje

I denne uge inviterer vi cykelfolket på en række maleriske og historiske oplevelser nord og syd for den dansk-tyske grænse. Du vil få både frisk luft, motion, dejlige naturoplevelser, god mad og som noget helt særligt også en flot Skt. Hans-koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den særlige koncertsal Alsion i Sønderborg.
Vi cykler fra toppen af Sønderjylland ved Skamlingsbanken ned til Østersøens smukke kyst ved Hejlsminde, fra Vadehavet gennem hollænderbyen Frederiksstad til storkeparadiset Bergenhusen, langs Flensborg Fjord i Naturreservatet Gelting Birk og videre langs Østersøen til den idylliske fiskerlandsby Maasholm for til sidst at runde ugen af med en tur i guldaldermaleren Eckersbergs barndomslandskab. En uge fyldt med historie, smuk natur, frisk luft og motion venter os.

Cykelturene

  • Fra toppen af Sønderjylland til Unesco-byen Christiansfeld, ca. 25 km
  • Vadehavets friske havluft og Nordens Venedig, Frederiksstad, ca. 40 km
  • Skt. Hans-cykelvalfart til Skt. Hjælperen i Kliplev, ca. 25 km.
  • Fra Gelting Birk langs Østersøkysten til den idylliske fiskerlandsby Maasholm, ca. 25 km
  • I Guldaldermaleren Eckersbergs landskab – langs den skønne Als Fjord, ca. 35 km

Foredrag og højskoleliv

  • Fællessang fra Højskolesangbogen ved forstanderne Tim Pohle og Nina Kjærhus.
  • Betagende Skt. Hans-koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den flotte koncertsal i Alsion i Sønderborg.
  • Om Løgumkloster Refugium ved Peter Wagner Mollerup, forstander. En optakt til eftermiddagens cykeltur.
  • Musikalsk aftensalon: På rejse i operaens historie fra Firenze til Bayreuth ved forstander og musikhistoriker, Tim Pohle.
  • Rav, et vindue til fortiden og en rejse i evigheden ved Anders Leth Damgaard, formand for Den Danske Ravklub.
  • Masser af højskolesang, flaghejsning og udfordrende morgensamlinger.


Download program

Vælg værelsesforhold

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?