Thue Kjærhus

Højskoleforstander

Thue Damgaard Kjærhus (f. 1954) har været er forstander på skolen siden 2001. Han underviser i filosofi og de politiske fag. Holder især foredrag om idehistoriske og litterære emner. Er meget optaget af jødisk kultur og historie. Var med til at grundlægge Rønshovedgruppen. En værdikonservativ tænketank, der bestod af en række konservative forfattere og universitetsfolk.
Thue er skolens første forstander, som er sønderjyde. Han har tidligere været matematiklærer (Teknisk skole), gymnasielærer og chef for et LedelsesAkademi. Her uddannede man diplomledere, merkonomer og teknonomer til de offentlige og private sektorer.
Thue er kandidat i Samfundsfag og har læst Psykologi og Idehistorie. I 1970’erne var Thue elev på Askov Højskole, ligesom han i en del år var bosat i Israel. Thue var i sin ungdom konkurrence-idrætsmand inden for tennis, men har også dyrket håndbold og fodbold på klubniveau. Passionen for biler, Liverpool FC og litteratur er mærkbar hos Thue.
I dag er Thue en aktiv samfundsdebattør og medlem af Fri Debat. Der er også blevet plads til at være medforfatter på en række bøger indenfor de senere år, bl.a. “50 idéer der ændrede verden” (2014) og værket ”Højskolens 10 bud”. En serie på 11 bøger, som er udgivet i anledningen af højskolens 175 års fødselsdag. Thue har skrevet kapitlet ”Højskolens rødder (bind 10).
Hans faglige hovedinteresse ligger i spændingsfeltet mellem historie, filosofi og sociologi. Særlig de jødiske tænkere Adorno, Arendt og Baumann er Thues interessefelt.
Thue varetager primært de ideologiske sider af lederskabet på højskolen.
Han er far til Anne-Bjørg (f.1990) som er gymnasielærer og bosat i Flensborg og Kaare (f.1992), der er nyuddannet teolog, bosat i Aarhus.