Nina Kjærhus
Forstander

Nina er forstander og vores alles “højskolemor”; både elever og lærere kommer til Nina, hvis de har brug for det. Hun er den organisatoriske leder af højskolen og ved gerne hvad der skal ske på højskolen en bestemt måned flere år frem. Desuden har hun sans for indretning og kunst, og bruger sine evner indenfor disse til at skabe en flot, højtidelig og hyggelig højskole.
Nina har læst dansk og psykologi på Aalborg Universitet.
Hun er vokset op på Als og har et detaljeret og stort overblik over Sønderjyllands historie. Desuden holder hun af at fortælle om sange i højskolesangbogen, især dem der betyder noget for hende.
Hun bor på højskolen og er gift med Thue, sammen har de børnene, Anne-Bjørg og Kaare.