Jesper Kragh

Højskolelærer

Jesper Kragh (f. 1988) er oprindeligt fra Skanderborg i Østjylland, hvor han efter gymnasiet læste religions- og musikvidenskab ved Århus Universitet. Han har siden også læst på Kirkemusikskolen som organist. 

Igennem mange år har han akkompagneret forskellige kor, og med dem spillet koncerter i ind- og udland. Fra Kina og USA over Østrig til Middelfart. Når han ikke gjorde det, var han engageret i den grundtvigske foredragsforening Studenterkredsen, hvor man drøftede teologi, historie, æstetik, kultur i et forsøg på at bringe det bedste fra højskolen til universitet. Nu går bevægelsen den anden vej.

Han er levende interesseret i kultur- og åndshistorie, hvor han i de sidste par år har kastet sin energi over sanghistorie med fokus på Højskolesangbogens historie. Især de mange glemte sange og sangbøger, som var forløberen for sangbogen, som vi kender den i dag. Han har i derfor også en omfattende samling af sangbøger fra 1800-tallet.

Når Jesper ikke underviser eller spiller til fællessang, kan han typisk findes med en bog eller en kop kaffe i hånden. Eller begge dele.

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?