31. aug. 2026 - 06. sep. 2026

Unikke kanaler og vandveje 36A

Ejderkrydstogt, Slien-cruise og Flensborg Fjord

Der er ikke noget bedre end at komme ud at sejle. I denne uge skal vi sejle ikke mindre end 4 gange. Glæd dig til at komme på Ejderkrydstogt og her opleve den store sluse mod vest, Ejdersperrwerk – et kæmpe ingeniørprojekt. På Slien Fjord skal vi cruise ud gennem den sidste del af fjorden og vender i Slien-mundingen, der går ud i den store Østersø. Flensborg Fjord og søfartens sønderjyske del af trekantshandlen med De Vestindiske Øer skal opleves gennem først foredrag og bagefter ude på selve fjorden. Vi skal også følge vandvejen til Augustenborg, det store hertugelige magtcentrum fra 1640 på øen Als. En uge krydret med højskolesang, foredrag og fællesskab.

Foredrag

  • Dramatiseret foredrag om H.C. Andersens eventyr ved Anne Lilballe, skuespiller. En optakt til besøget i Augustenborg Slotspark.
  • Sangaften. Vi slutter en god dag med fællessange fra Højskolesangbogen. Denne aften med udgangspunkt i H.C. Andersens sange.
  • Smag på Norden – en musikalsk rejse gennem de store nordiske komponisters musik.
  • Kvinde om bord – Kaptajnsfruer på de syv verdenshave ved Mikkel Leth Jespersen, historiker og forfatter.
  • Om sagn og gendigtning – en fortælling om danske konger og helte ved Eva-Elisabeth  Houth Vrangbæk.  En optakt til Slien-cruise.
  • Frisisk salon med Højskolesange, Tote Tante og Trümmertorte.
  • En uge med masser af sang, samvær og oplevelser.

Udflugter

  • Vandvejen til Østersøen – set fra Hertugslottet i Augustenborg på Als.
  • Sejltur på Flensborg Fjord – sukker fra De Vestindiske Øer.
  • Slien-cruise langs Angel og Svansen.
  • Højer Sluse og Tønder Havn: Genopdagelse af den maritime fortid.     
  • Ejderkrydstogt – på Danmarks gamle grænseflod.


Download program

Vælg værelsesforhold

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?