28. aug. 2023 - 03. sep. 2023

Sort Sol over Tøndermarsken 35A

Natur, kunst og musikoplevelser

Sensommeren er over os og naturens farver er i fuld flor. Vi skal til Nordart ved Rendsburg, der huser moderne kunst i særklasse og til det største kunstmuseum mellem København og Hamborg – Gottorp Slot og her se tysk ekspressionisme, ligesom vi både skal se kunstværker af islændingen Olafur Eliasson langs Alssund, og høre foredrag om mennesket bag denne udtryksfulde kunst. Vi tændes også af foredrag om Guldaldermaleren Eckersberg, den russiske forfatter Dostojevskij, om fugletrækkets gåder – og ikke mindst af musikforedrag med Mahler og Schönberg i fokus. Tid er der også til aftensaloner med fællessang og lyden af den amerikanske smeltedigel – Gerschwin. Endelig skal vi også sejle i de pittoreske kanaler i Nordens Venedig, Frederiksstad, ligesom vi skal opleve Sort Sol med de tusindvis af stære i Tøndermarsken. En unik naturoplevelse. Vi ser op til 700.000 stære opføre luftballet ved solnedgang. 

Foredrag

  • Sønderjyllands særegne kultur, sangskat og historie.
  • Musikforedrag med Mahler og Schönberg.
  • Om fyrst Myskin fra den verdenskendte russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs roman: Idioten.
  • Om Olafur Eliasson – en af de mest betydningsfulde kunstnere i skandinavisk kunst. 
  • Musikalsk aftensalon – Rhapsody in Blue, lyden af den amerikanske smeltedigel.
  • Om fugletrækkets gåder  – en optakt til Sort Sol og Vadehavet.
  • Masser af fællessang og spændende morgensamlinger

Udflugter

  • Gottorp Slot – det største kunstmuseum mellem København og Hamborg.
  • Kunstoplevelser af Olafur Eliasson langs Alssund og i den maleriske by Sønderborg.
  • Sejle i de idylliske kanaler i Frederiksstad – Nordens Venedig.
  • Sort Sol – se stærene danse luftballet i Naturpark Vadehavet – Unesco verdensnaturarv.
  • Nordart ved Rendsburg – moderne kunst i særklasse.


Download program

Vælg værelsesforhold

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?