Skønne sensommersejladser 34A
Få pladser tilbage!Hamborg, Nordens Venedig – Frederiksstad og det maleriske Alssund.
Det er indbegrebet af sommer, det at komme ud at sejle. I denne sensommeruge skal vi derfor sejle ikke mindre end fire gange. Glæd dig til at komme på sejltur i Hamborgs mange kanaler, og ikke mindst på sejltur i Nordens Venedig – Frederiksstad. I det maleriske Alssund skal vi sejle fra Langballigau til Sønderborg – den gamle spritrute tværs over grænsen. Endelig skal vi på krydstogt på Haderslev Dam. Hjemme skal vi høre foredrag om Beethovens musik, om det danske landskab i kunsten, samt høre om eventyreren Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse som en optakt til byvandringen i det maritime Flensborg. En uge i sensommerens tegn krydret med masser af højskolesang, musik og fællesskab.
Foredrag og højskolelivet
- Om det danske landskab i kunsten ved Grethe Marie Bay, kunsthistoriker.
- Musikalsk salon med det maritime som tema.
- Drømmerne – en dramatisering af Karen Blixens roman.
- Musikalsk aftenforedrag om Beethoven – Mennesket og musikken.
- Om eventyreren på de store have Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse 1761-1767. En optakt til den maritime byvandring i Flensborg.
- En uge med masser af sang, samvær og oplevelser.
Udflugter
- Kom med på kanalcruise i hansestaden Hamborg
- Malerisk sejltur på tværs af grænsen – fra Langballigau til Sønderborg.
- Krydstogt på Haderslev Dam.
- Sejltur i Nordens Venedig – Frederiksstad samt til storkeparadiset Bergenhusen
- Byvandring med fokus på det maritime Flensborg. En vandring i Kaptajnskvarteret.
Download program
