Rejsekursus: Firenze – I Dantes fodspor 46A
UdsolgtMed optaktskursus på Rønshoved Højskole.
Tag med på denne unikke rejse til Dantes Firenze. Vi skal bo på et herligt firestjernet hotel – et ombygget middelalderkloster – i selve byens hjerte. Én af Danmarks mest vidende Dante-kendere, teolog, præst og forfatter Martin Herbst, åbner alle dørene til Den Guddommelige Komedie og til byen, der fødte renæssancen og derefter reformationen. Få foredrag om Dante, Firenze og renæssancen hver dag. Få et særligt indblik i byen og dens kunstskatte ind imellem. Vær i godt selskab over middagsbordet hver aften. Kort: Bliv beriget med indsigter og oplevelser for livet. Vi er så heldige at Rønshoved Højskole laver et optaktstkursus for os, så vi på den bedst mulige måde kan blive forberedt og ikke mindst sammentømret.
Både forkursus og rejsen hænger sammen. Man kan ikke bare tilvælge den ene del.
Optaktskursus på Rønshoved Højskole: 8.–12.11.2026, selve rejsen: 16.–21.11.2026
Det får du på rejsen
- Fly tur/retur fra Billund til Firenze.
- Transport til og fra lufthavnen til Hotel Croce di Malta,
- Vi skal bo på det skønne Hotel Croce di Malta, beliggende foran Santa Maria Novella (billedet), hvor Dante modtog undervisning af dominikanerne og fik inspiratation til Komedien.
- Fem nætter i dobbeltværelse. Tilkøb af enkeltværelse mulig.
- Halvpension: morgenmad på hotel og aftensmad på udsøgte, skønne restauranter.
- Gallamiddag på herlig restaurant m. tre retters menu m. vin ad libitum.
- Undervisning om Firenze, renæssancen og Dante hver dag kl. 9-11 og 18-19, undtagen fredag.
- Firenzekort med fri adgang til byens museer og seværdigheder.
- Byskat er inkl. i prisen.
- Kompendium med alle foredrag og seværdigheder.
- Rejselederassistent.
Guidede ture på rejsen
- Vi besøger Domkirken, og har man lyst, kan man besøge Domkirkemuseet og bese de mange skulpturer i deres originaludgaver.
- Dåbskapellet.
- Casa di Dante. På Dantes formodede bopæl har man indrettet dette museum over mesterens liv og værker.
- Galleria del’Accademia. Her er der ikke blot Michelangelos David, men også malerier og musikinstrumenter.
- Palazzo Medici-Riccardi.
- Santa Croce.
- Galleria degli Uffizi. Her kan du se Botticellis ’Venus fødsel’ og al den kunst, hjertet kan begære, ja, og mere til!
Optaktskursus på højskolen 8.–12.11.2026:
Foredrag på højskolen
- Firenze – Europas kulturelle hovedstad ved Martin Herbst, turleder.
- Litteraturen i renæssancen ved Markus Floris Christensen, Ph.d. i litteraturhistorie og forfatter.
- Hamlet – Shakespeares hævndrama ved Andreas Pilekjær, højskolelærer.
- Den Guddommelige Komedie ved Martin Herbst.
- Marias kulturhistoriske betydning ved Martin Herbst.
- Musikalsk aftensamling ved Tim Pohle, højskolelærer og musikhistoriker
- Firenzes store malere: Giotto, Botticelli og Michelangelo ved Martin Herbst.
- Udfordrende morgensamlinger, masser af højskolesang og flaghejsning.
Tur
- I fodsporene på renæssancen: Fra Starup kirke til Haderslev.
Bemærk: nedenstående pris er for optaktskursus og selve rejsen. Ønsker du at betale med betalingskort, skal du betale hele beløbet ved tilmelding. Ønsker du ratebetaling, kan du vælge at betale med regning ved tilmelding. Vi sender dig da en regning på første rate på 7.500,- kr.
Maksimalt: 25 deltagere.
Download program
