25. jan. 2027 - 31. jan. 2027

Musik, Litteratur og Kunstoplevelser 4A

Kunsthalle Hamburg, Sønderjyllands Symfoniorkester og vinsmagning

Vi skal beruses af de store kunstværker i Hamburger Kunsthalle og af endnu en flot koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester. Vi skal også inspireres af stor nordisk litteratur i europæisk lys, samt bevæges af en dramatisering af Karen Blixens Drømmerne. Sidst men ikke mindst skal vi også på en udvalgt litterær byvandring i Husum og besøge Mikkelberg – det vigtige kulturcentrum syd for grænsen. Ligesom vi skal hygge os med dejlig mad, masser af højskolesang og ikke mindst en delikat vinsmagning med oste fra det lokale Naturmælk. Et brag af en uge venter forude.

Foredrag

  • Om den maleriske musikhistorie ved Tim Pohle, forstander.
  • 800-års kunst på mindre end tre timer – Fra Meister Francke til Gerhard Richter ved Kristina Lohe, kunsthistoriker, tidl. højskolelærer på Rønshoved Højskole, nu leder af klostret Volkenroda.
  • Frisisk salon med fortællinger, sang og kulinariske specialiteter.
  • Om nordisk fin de siècle? Nordisk litteratur i europæisk lys omkring år 1900 ved Rasmus Vangshardt, lektor på Oslo Universitet.
  • Den jødiske dannelseskultur i Vest- og Centraleuropa i det 19. og 20. århundrede ved Thue Kjærhus, forstander på højskolen fra 2001-2026.
  • Vinsmagning – med økologiske oste fra det lokale Naturmælk Mejeri.
  • Historien om det hele – om magi og videnskab ved Hans-Tyge Haarløv, højskolelærer.
  • Drømmerne – en dramatisering af Karen Blixens roman ved Inger Marie Madsen, skuespiller, Århus.

Udflugter

  • Store kunstoplevelser i Hamburger Kunsthalle.
  • Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den helt særlige koncertsal i Alsion, Sønderborg.
  • Litterære byvandringer i den frisiske by, Husum og besøg på Mikkelberg – det vigtige danske kulturcentrum syd for grænsen.

Foto: E. Walford



Download program

Vælg værelsesforhold

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?