Musik, Litteratur og Kunstoplevelser 36A
Sort Sol, Mathias Hammer og Sønderjyllands Symfoniorkester
Denne uge står helt i kunstarternes tegn. Vi skal gennem toner, sang og kulturelt DNA beruses af TV-vært og musikformidler Mathias Hammer og ikke mindst af maleren Emil Noldes prægtige farvehav, både til foredrag og i malerens eget hus. Vi skal forundres, når hundredetusindevis af stære danser ballet på himlen over Tøndermarsken og opfører Sort Sol. Vi skal også betages af en dag om Finland, om et folk, der aldrig blinker med Michael Böss og om den finske litteratur med Anne Valbjørn. Vi skal også udfordres af den verdenskendte israelske forfatter Amos Oz’ fortryllende litteratur og ikke mindst på besøg i Slesvig og se Bordesholm-alteret – en kulturskat i verdensklasse. Læg hertil højskolens formidable køkken, og du har en højskoleuge for alle sanser.
Foredrag
- Musikforedrag. Livets salmebrus. Hvem ejer salmerne? med Jesper Kragh, højskolelærer og musikhistoriker.
- Aftensalon om Danmarkshistorien gennem toner, sang og kulturelt DNA med Mathias Hammer, pianist, musikformidler, radio- og TV-vært kendt fra Den klassiske Musikquiz.
- Nyt lys på Nolde – maleren, der trådte ved siden af, ved Hans Christian Davidsen, kulturredaktør på Flensborg Avis.
- Frisisk salon – med sange, lækkerier og fortællinger ved Nina Kjærhus, forstander.
- Om folket, der aldrig blinker: Hvad Finland kan lære os om Rusland ved Michael Böss, historiker og samfundsforsker, dr.phil.
- Om de ikoniske Mumitrolde af Tove Jansson ved Anne Valbjørn, cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab.
- Musikoptakt til aftenens koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester.
- Om den italienske forfatter Elsa Morantes berømte bog: Historien ved Thue Kjærhus, forstander 2001-2026.
Udflugter
- Sort Sol – se stærene danse luftballet i Nationalpark Vadehavet, UNESCO Verdensnaturarv.
- Slesvig Domkirke med Bordesholm-alteret, en kulturskat i verdensklasse.
- Til koncert i den flotte koncertsal i Alsion med Sønderjyllands Symfoniorkester.
- Noldemuseet hos den verdenskendte ekspressionistiske maler Emil Nolde.
Download program
