13. jun. 2027 - 19. jun. 2027

Midsommersejladser 24A

Hamborg, Nordens Venedig – Frederiksstad og det maleriske Alssund

Det er indbegrebet af sommer, det at komme ud at sejle. Vi vil derfor sejle ikke mindre end fire gange. Glæd dig til at komme på sejltur i Hamborgs mange kanaler, og ikke mindst på sejltur i Nordens Venedig – Frederiksstad. I det maleriske Alssund skal vi sejle fra Langballigau til Sønderborg – den gamle spritrute tværs over grænsen. Endelig skal vi på krydstogt på Haderslev Dam. Hjemme skal vi høre foredrag om: hvordan blomster gennem århundreder i kunsten er blevet brugt som symboler, musikalsk aftensalon om opera, samt høre om eventyreren Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse som en optakt til byvandringen i det maritime Flensborg. En uge i midsommerens tegn krydret med masser af højskolesang, musik og fællesskab.

Foredrag

  • Billedforedrag: Sig det med blomster ved Tom Jørgensen, tidligere kunstanmelder på Jyllands-Posten og redaktør af Kunstavisen.
  • Musikalsk salon med det maritime som tema.
  • Nordisk mytologi – fortællinger for hjertesproget.
  • Musikalsk aftensalon: På rejse i operaens historie fra Firenze til Bayreuth ved forstander og musikhistoriker, Tim Pohle.
  • Om eventyreren på de store have Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse 1761-1767. En optakt til den maritime byvandring i Flensborg.
  • En uge med masser af sang, samvær og oplevelser.

Udflugter

  • Kanalcruise i hansestaden Hamborg
  • Malerisk sejltur på tværs af grænsen – fra Langballigau til Sønderborg.
  • Krydstogt på Haderslev Dam.
  • Sejltur i Nordens Venedig – Frederiksstad samt til storkeparadiset Bergenhusen
  • Byvandring med fokus på det maritime Flensborg. En vandring i Kaptajnskvarteret.


Download program

Vælg værelsesforhold

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?