Midsommer i Grænselandet 25B
Med tur til den mytiske ø Helgoland og Skt. Hans koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester
Midsommeren er over os. Vi besøger Helgoland – den eventyrlige klippeø helt ude i Nordsøen. En af naturens åbenbaringer med en særdeles turbulent fortid. Vi skal også forkæles med Skt. Hans-koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den unikke koncertsal i Alsion i Sønderborg. Herudover gæster den passionerede fortæller og skuespiller Inger Marie Madsen os med en dramatisering af H.C. Andersens eventyr, hvilket giver en flot optakt til vores besøg i den nyanlagte Kongelige Køkkenhave i Gråsten. Vi besøger også Danevirkevolden, UNESCO Verdenskulturarv. En tur, der kombineres med et besøg i Slesvigs pittoreske fiskerleje, Holmen. Vi gæster også Kunstmuseet Brundlund Slot – det lille slot med den store kunst. Velkommen til en herlig uge med masser af højskolesang, fællessang, ture og foredrag, som du sent vil glemme.
Foredrag
- Fællessang fra Højskolesangbogen ved forstanderne Tim Pohle og Nina Kjærhus.
- Om Løgumkloster Refugium ved Peter Wagner Mollerup, forstander. En optakt til eftermiddagens tur.
- Dramatisering af H.C. Andersens eventyr. En optakt til Gråsten Slotspark og den nyindviede kgl. køkkenhave.
- Musikalsk aftensalon: På rejse i operaens historie fra Firenze til Bayreuth ved højskolelærer og musikhistoriker, Tim Pohle.
- Om den verdenskendte sønderjyske kunstner Franciska Clausen ved Sally Schlosser Schmidt, museumsinspektør på Brundlund Slot. En optakt til turen til Brundlund Slot.
- Masser af højskolesang, flaghejsning og udfordrende morgensamlinger.
Udflugter
- Betagende Skt. Hans-koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den flotte koncertsal i Alsion i Sønderborg.
- Besøg på Kunstmuseet Brundlund Slot – det lille slot med den store kunst.
- Helgoland – den sagnomspundne ø langt ude i Nordsøen.
- Hærvejen – med besøg ved Hærvejsbroerne Gejlå og Povlsbro, samt Urnehoved Tingsted. En tur i historiens vingesus.
- Besøg på det helt nye og fascinerende nybyggeri: Danevirke Museum, UNESCO Verdenskulturarv og Slesvig med besøg i det pittoreske fiskerleje Holmen.
- Gråsten Slotshave og den nyindviede Kongelige Køkkenhave.
Download program
