Du har nu muligheden for at kombinere dit højskoleophold med et eller højst to HF-fag. Vi laver så et kombineret højskole- og fjernstuderende skema til dig.
Måske har du ikke en fuld HF/studentereksamen, eller måske vil du bare dygtiggøre dig. Få denne kompetence med dig, mens du er på højskole. Du kan få op til 12 timers kompetencegivende undervisning og samtidig gå på vores højskole.
Vi har rigtig god erfaring med, at du er tilmeldt et VUC-center som fjernstuderende. Det betyder, at du hver uge får en opgave via nettet. Du laver den, eventuelt med hjælp fra os. Det hele ender så med, at du går til eksamen. Sådan kan det gøres.
I nogle af fagene har vi også undervisning her på skolen, som støtter dig. Det drejer sig især om dansk, engelsk, matematik, fysik og kemi, da det er de fag, som er mest efterspurgte.
Send gerne en mail til Betina Jacobsen på betina@ronshoved.dk. Hun kan hjælpe dig, hvis du har yderligere spørgsmål.
Du kan også kontakte f.eks. IBC, som udbyder enkeltfag som fjernstudium.