Foredrag om romanen: "De bedste familier" ved Kim Blæsbjerg, forfatter - Rønshoved Højskole
31. okt. 2026

Foredrag om romanen: “De bedste familier” ved Kim Blæsbjerg, forfatter

31. okt. 2026

I begyndelsen af 1950’erne flytter giftfabrikken Cheminova til Vestjylland. Det forandrer på godt og ondt livet på egnen, som oplever et velfærdsløft, men må betale en høj pris i form af den massive forurening af hav og fjord og af de forgiftninger, arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om. De bedste familier følger to familier fra forskellige kår, som på godt og ondt knyttes sammen af fabrikken. Arbejderen Niels og hans kone Margrethe. Og ingeniøren Jørn og hans kone Karin. Romanen handler om kampen for at løfte sig op socialt, men også om kærlighed og venskab, loyalitet og svigt. Og om en spirende kvindefrigørelse. Kim Blæsbjerg fortæller i dette foredrag om arbejdet med romanen. Om den omfattende research, der ligger bag – de mange mennesker, han har talt med. Og om hvordan han har skabt portrætterne af romanens personer, ikke mindst kvinderne, Margrethe og Karin. Han fortæller desuden også om at vokse op i en vestjysk tavshedskultur. Om hvordan tavshedskulturen har været både en modstander og en drivkraft undervejs i arbejdet. Og om, hvorfor det har været så vigtigt at skrive bogen. Sidst men ikke mindst kommer Kim Blæsbjerg i dette foredrag ind på bogens modtagelse og fortæller om de reaktioner, han har fået.

Foredraget finder sted i Foredragssalen kl. 10.00-12.00.

Pris: 200 kr. inkl. kaffe.

Foto: Lea Meilandt

Tilmelding

Kontaktoplysninger

Betaling

Til betaling nu kr.
Se forretningsbetingelser

Du skal acceptere Rønshoved Højskoles forretningsbetingelser

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?