Sort Sol og fugletrækkets gåder 34A - Rønshoved Højskole
23. aug. 2027 - 29. aug. 2027

Sort Sol og fugletrækkets gåder 34A

Fra klimatilpasning, unik tur til Hallig Hooge – UNESCO Verdensnaturarv og til NordArt med moderne kunst i verdensklasse.

Sensommeren er over os, og naturens farver er i fuldt flor. Vi skal til NordArt ved Rendsborg, der huser moderne kunst i særklasse, på sejltur til den pittoreske og helt særlige hallig midt ude i det tyske Vadehav. Vi skal også til spændende foredrag med debat om klimatilpasning, begejstres af Olafur Eliassons kunst og ikke mindst høre om fugletrækkets gåder, der danner optakt til en særlig naturoplevelse – Sort Sol med tusindvis af stære i Tøndermarsken. Vi ser op til 700.000 stære opføre et luftballet ved solnedgang. Glæd dig også til en uge med masser af sang og musik, bl.a. en helt særlig klaverkoncert leveret som en drømmefortælling af den norske pianist Pål Eide.

Foredrag

  • Højskolesangaften med forstander Nina Kjærhus og højskolelærer Jesper Kragh. En aften med de bedste højskolesange i fokus. Sange med en unik, kulturel betydning for os som land, som folk, som mennesker.
  • Om fugletrækkets gåder ved Kevin Kuhlmann Clausen, forsker i faunaøkologi, Aarhus Universitet. En optakt til turen til Marsken.
  • Om klima-forandring og klima+forandring – landskabsbaseret klimatilpasning ved Ole Fryd, lektor i landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet. En optakt til vores besøg på Halligernes Dronning – Hallig Hooge i det tyske Vadehav.
  • Stormende musik – om musikalske naturbilleder ved Tim Pohle, forstander og musikhistoriker.
  • Frisisk salon i spisesalen med fortællinger, sang og delikatesser.
  • Klaverkoncert, leveret som en drømmefortælling af den norske pianist Pål Eide.
  • Om Olafur Eliassons storslåede kunst ved Iben Johansen, kunstformidler og selvstændig.
  • Masser af fællessang og udfordrende morgensamlinger.

Udflugter

  • Unikt besøg på den frisiske ø Hallig Hooge i det tyske Vadehav – UNESCO Verdensnaturarv.
  • Sort Sol og stærene i Nationalpark Vadehavet – UNESCO Verdensnaturarv.
  • NordArt – moderne kunst i verdensklasse.
  • Olafur Eliasson – kunstoplevelser langs Alssund og i den maleriske by Sønderborg.


Download program

Vælg værelsesforhold

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?