Knæk en klassiker 44A
Fra Arternes Oprindelse over Hannah Arendt, Hamlet og koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.
Vi skal på rejse gennem klassiske værker kombineret med udflugter til det helt nye Danevirke Museum midt i UNESCO-verdenskulturarv og til det nye Museum Wegner – en hyldest til stolens mester. Hertil kommer en eksklusiv koncertoplevelse med Sønderjyllands Symfoniorkester. Den filosofiske fløj byder på en intens tvekamp mellem Hannah Arendt og Theodor W. Adorno. Vi skal også høre om Darwins evolutionsteori nok det vigtigste bidrag til biologien nogen sinde. Inden for design og kunst bliver du begejstret af Wegners klassiske stole og af fascinerende japansk kunst. Musikken og litteraturen giver dybdedyk ned i Richard Wagners komponistliv, Bob Dylans profetiske tekster og Shakespeares Hamlet på Kronborg. Det hele krydres med højskolesang, vinsmagning og Vadehavssalon.
Foredrag
- Om dansk design – Kend din designklassiker fra Wegners klassikere til New Nordic Cool ved Mathilde Theilgaard Nielsen, kunsthistoriker.
- Vadehavssalon – med fortællinger, sang og lækkerier fra Marsken med Nina Kjærhus, forstander og Jesper Kragh, højskolelærer.
- Om japansk kunst ved Tom Jørgensen, tidligere kunstanmelder på Jyllands-Posten og redaktør af Kunstavisen.
- Om fejden mellem Hannah Arendt og Theodor W. Adorno – En filosofisk tvekamp mellem to af det 20. århundredes giganter ved Thue Kjærhus, tidl. forstander på Rønshoved Højskole.
- Vinsmagning – med økologiske oste fra det lokale Naturmælk Mejeri.
- Om Vilhelm Erobreren i 1000-året for hans fødsel ved Hans-Tyge Haarløv, højskolelærer.
- Om den store mesterkomponist Richard Wagner – Mennesket og musikken ved Tim Pohle, forstander og musikhistoriker.
- Om Evolutionsteorien: Arternes oprindelse – Hvorfor tror vi på Charles Darwin ved Peder Worning, ph.d. i biofysik, forsker, forfatter og videnskabsformidler.
- Om Hamlet – tragedien på Kronborg ved Andreas Pilekjær, højskolelærer.
- Om mennesket uden for mainstream – Geniets særegne veje gennem livet ved professor i tysk Søren Fauth.
- Før syndfloden – Profetien om de sidste tider hos nobelpristager Bob Dylan ved Anders Thyrring Andersen mag.art. i litteraturhistorie og præst ved Aarhus Stift.
- Udfordrende morgensamlinger, højskolesang og flaghejsning.
Udflugter
- Besøg på det nye Museum Wegner – Fra historisk marskgård til moderne designperle. En hyldest til stolens mester.
- Besøg på det helt nye og fascinerende byggeri – Danevirke museum midt i UNESCO-verdenskulturarv.
- Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den helt særlige koncertsal i Alsion, Sønderborg.
Foto: P. Soto
Download program
