20. jun. 2027 - 26. jun. 2027
Helgoland

Midsommer i Grænselandet 25B

Med tur til den mytiske ø Helgoland og Skt. Hans koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester

Midsommeren er over os. Vi besøger Helgoland – den eventyrlige klippeø helt ude i Nordsøen. En af naturens åbenbaringer med en særdeles turbulent fortid. Vi skal også forkæles med Skt. Hans-koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den unikke koncertsal i Alsion i Sønderborg. Herudover gæster den passionerede fortæller og skuespiller Inger Marie Madsen os med en dramatisering af H.C. Andersens eventyr, hvilket giver en flot optakt til vores besøg i den nyanlagte Kongelige Køkkenhave i Gråsten. Vi besøger også Danevirkevolden, UNESCO Verdenskulturarv. En tur, der kombineres med et besøg i Slesvigs pittoreske fiskerleje, Holmen. Vi gæster også Kunstmuseet Brundlund Slot – det lille slot med den store kunst. Velkommen til en herlig uge med masser af højskolesang, fællessang, ture og foredrag, som du sent vil glemme.

Foredrag

  • Fællessang fra Højskolesangbogen ved forstanderne Tim Pohle og Nina Kjærhus.
  • Om Løgumkloster Refugium ved Peter Wagner Mollerup, forstander. En optakt til eftermiddagens tur.
  • Dramatisering af H.C. Andersens eventyr. En optakt til Gråsten Slotspark og den nyindviede kgl. køkkenhave.
  • Musikalsk aftensalon: På rejse i operaens historie fra Firenze til Bayreuth ved højskolelærer og musikhistoriker, Tim Pohle.
  • Om den verdenskendte sønderjyske kunstner Franciska Clausen ved Sally Schlosser Schmidt, museumsinspektør på Brundlund Slot. En optakt til turen til Brundlund Slot.
  • Masser af højskolesang, flaghejsning og udfordrende morgensamlinger.

Udflugter

  • Betagende Skt. Hans-koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den flotte koncertsal i Alsion i Sønderborg.
  • Besøg på Kunstmuseet Brundlund Slot – det lille slot med den store kunst.
  • Helgoland – den sagnomspundne ø langt ude i Nordsøen.
  • Hærvejen – med besøg ved Hærvejsbroerne Gejlå og Povlsbro, samt Urnehoved Tingsted. En tur i historiens vingesus.
  • Besøg på det helt nye og fascinerende nybyggeri: Danevirke Museum, UNESCO Verdenskulturarv og Slesvig med besøg i det pittoreske fiskerleje Holmen.
  • Gråsten Slotshave og den nyindviede Kongelige Køkkenhave.


Download program

Vælg værelsesforhold

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?