Vandringer til bølgeskvulp 30A
Fortryllende og charmerende vandveje på gåben
Fortryllende vandringer på den frisiske øperle, Amrum, en UNESCO Verdensnaturarv, venter på dit besøg. En unik vandring med uberørt natur, charme og atmosfære i det tyske Vadehav. En anden udvalgt tur er vandringer til bølgeskvulp på Skovsende og halvøen Holnæs på den anden side af Flensborg Fjord, dvs. på den tyske side. Maritime vandringer på Nordals – langs det naturskønne Mjels og Dyvig Fjord samt charmerende vandringer på Varnæs Hage skal også opleves – en idyllisk kvalitetsmærket natursti – i en landskabelig og kulturhistorisk atmosfære. Alt i alt en særlig uge, hvor vi kommer sol- og vindblæste tilbage til højskolen, hvor musikalske forkælelser, dramatiseret foredrag over Karen Blixens ”Syndfloden over Norderney” og masser af højskolesang venter os. Velkommen til en vandringsuge med eventyrlige vandringer, 7-13 km om dagen.
Vandreturene
- Maritime vandringer på Nordals – langs det naturskønne Mjels og Dyvig Fjord og langs Nørreskovens strande ved Lillebælt, ca. 12 km.
- Maritime vandringer langs den maleriske Flensborg Fjord – Skovsende og Holnæs, ca. 13 km.
- Vandringer på den legendariske Gendarmsti – fra Teglværker til Munkevæsen, ca. 9 km.
- Fortryllende vandringer på den frisiske øperle, Amrum, i det tyske Vadehav, UNESCO Verdensnaturarv, ca. 7 km.
- Eventyrlige vandringer i Gelting Birk, Flensborg Yderfjord med udsigt mod Ærø, ca. 12 km.
Foredrag og højskoleliv
- Dramatiseret foredrag over Karen Blixens ”Syndfloden over Norderney” ved Anne Lilballe, skuespiller.
- Rav, et vindue til fortiden og en rejse i evigheder ved Anders Leth Damgaard, formand for Den Danske Ravklub.
- Frisisk salon i Gimle med Tote Tante og Trümmertorte.
- Musikalsk aftensalon: Rhapsody in Blue med Jesper Kragh, højskolelærer og musikhistoriker.
- Hertil kommer udfordrende morgensamlinger, flaghejsning, morgenvandringer og masser af højskolesang.
Download program
