09. maj. 2027 - 15. maj. 2027

Grænseland på kryds og tværs 19A

Dybbøl Banke, Ejderkrydstogt, storkeparadiset Bergenhusen og sejltur på Flensborg Fjord. I samarbejde med ÆldreSagen Odense.

Maj er det perfekte tidspunkt til at opleve grænselandets unikke charme. Tag med på en uforglemmelig rejse, hvor vi skal på Ejderkrydstogt, koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester, udforske Frederiksstad – Nordens Venedig og besøge storkebyen Bergenhusen. Programmet byder også på en smuk sejltur på Flensborg Fjord, marsksafari i Vadehavets storslåede UNESCO-natur mod vest og et historisk dyk ned i Dybbøl Banke mod øst. Vi krydrer ugen med foredrag, fællessang, spændende fortællinger og herlige måltider. Glæd dig til en uge fyldt med fællesskab og store oplevelser på kryds og tværs af grænsen.

Foredrag

  • Dramatiseret foredrag om H.C. Andersens eventyr ved skuespiller Inger Marie Madsen.
  • Sangaften. Vi slutter en god dag med fællessange fra Højskolesangbogen. Denne aften med udgangspunkt i H.C. Andersens sange.
  • Nyt lys på Nolde – maleren, der trådte ved siden af, ved Hans Christian Davidsen, kulturredaktør på Flensborg Avis.
  • Om rom, sukker og salt – handel og historie i Sønderjylland ved Hans-Tyge Haarløv, højskolelærer. En optakt til sejlads på Flensborg Fjord.
  • Frisisk salon krydret med sang, Tote Tante og frisisk Trümmertorte i Gimle.
  • En uge med masser af sang, samvær og oplevelser.

Udflugter

  • Dybbøl Banke – et besøg i historiens vingesus.
  • Byvandring i Flensborgs charmerende gader, hvor historien lever ved hvert gadehjørne. Vælg mellem: Kaptajnsruten, fra kulisse til kunstværk – fokus på Flensborgs arkitektoniske jugendstilperler, eller fra Nørreport til Røde Gade.
  • Sejltur på Flensborg Fjord – sukker fra De Vestindiske Øer.
  • Marsksafari i Nationalpark Vadehavet, UNESCO Verdensnaturarv. En dag med fokus på marskens kultur og kystbeskyttelse.
  • Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den helt særlige koncertsal i Alsion, Sønderborg med musik af Beethovens Symfoni nr. 2.
  • Ejderkrydstogt, storkeparadiset Bergenhusen og Frederiksstad – Nordens Venedig.


Download program

Vælg værelsesforhold

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?