Rejs i fællesskab med højskolevenner og gå på opdagelse i dybden af den vesteuropæiske kulturhistorie i Paris.
Tilmeld digPå vores rejse i Paris skal vi naturligvis besøge Notre Dame.
Med et fødeår, der siger 1163, er Notre Dame blandt de ældste bygninger i Paris. Det prægtige byggeri var intet mindre end 200 år undervejs, før de sidste detaljer var på plads.
Når du står udenfor katedralen, bliver du mødt af et af de fineste eksempler på fransk gotisk arkitektur. Træder du ind i kirken, får du bl.a. lov at opleve smukke glasmalerier og en rig skulpturudsmykning.
Katedralen, der er dedikeret til Jomfru Maria, gemmer på en rig historie. Under Den franske revolution i 1789 led katedralen store beskadigelser. Blot 15 år senere dannede katedralen rammen om Napoleon den 1.'s kroning af sig selv som Kejser i 1804.
I forbindelse med 2. verdenskrig, log katedralen klokken ringe for befrielsen af Paris d. 25. august i 1944.
Senest var katedralen ramt af en stor brand i taget og spiret i 2019, hvor præsident Emmanuel Macron øjeblikket erklærede, at de nedbrændte dele af katedralen skulle genopføres, så den i dag står igen står i sin fulde pragt.

Et mesterværk uden sammenligning venter på os, når vi drager til det helt særlige og absolut storslåede slot Versailles.
Kun 17 km uden for Paris ligger Versailles.
Versailles blev bygget som et lille jagtslot af Ludvig 13., hvis søn Ludvig 14. havde langt større ambitioner med stedet. Ludvig 14. , også kendt som solkongen, igangsatte det massive byggeri af Versailles slottet.
Slottet har bl.a. dannet ramme for undertegnelsen af Pariserfreden d. 3. september 1783 i forbindelse med, at Storbritannien anerkendte de nordamerikanske koloniers selvstændighed under Den Amerikanske Revolution og været kongelig residens frem til Den Franske Revolution.
Her skal vi bl.a. opleve den 78 meter lange Spejlsal, se på Slotskirken samt beundre den enestående Slotshave.
En oplevelse du sent vil glemme.
Foto: Mathias Reding

Fra øst mod vest baner floden Seinen sig vej gennem hjertet af Paris. Med den betagende flod deles byen i to med to øer placeret i midten af floden.
Mens floden i dag giver pariserne mulighed for nyde livet langs Seinen, har floden historisk set været definerende for udviklingen af byen.
Vi skal naturligvis høre om, hvordan floden har opdelt byen i karakteristiske kvarterer og opleve flere af de historiske steder, der befinder sig på øen Île de la Cité, der siges at være det sted, hvor den første beboelse og efterfølgende har været det befæstede centrum i slutningen af Romertiden og bykernen i Middelalderen.
Vi vil både bevæge til lands og til vands. Med fast grund under fødderne vil vi gå på opdagelse langs flodbreddernes rige liv, der byder på alt fra de lokale indbyggeres løbetur, café- og restaurantbesøg til solbadning til bogsal. På en sejltur vil vi nyde byens skønhed i et helt nyt perspektiv på en lille del af den næsten 800 kilometer lange flod.

At rejse undervejs i et højskoleophold giver hverdagen på højskolen nye dimensioner. Du kommer helt tæt på dine højskolevenner. I opdager nye sider af hinanden, og I får helt unikke minder sammen, som I både har med i højskolelivet og venskabet efter højskolen. På den måde bliver hverdagen på højskolen krydret med dybere venskaber, nye perspektiver og rejseoplevelser, der binder os sammen.
Her er rig mulighed for både at blive klogere på verden, være eventyrlysten og opleve det hele i fællesskab.



Kombiner et klassisk højskoleophold med en rejse, der sætter varige spor og samtidigt bringer minder og venskaber med ind i fremtiden.
Tilmeld mig