Højskolesangbogen, litteratur og musik 18A
Med Kim Sjøgren, Iben Krogsdal og Sønderjyllands Symfoniorkester
Hvorfor taler musik og litteratur så stærkt til os? Kom med på en opdagelsesrejse ind i de gamle violiners mysterier, når Kim Sjøgren krydrer fortællingen med virtuost violinspil. Vi undersøger, hvorfor livet uden musik ville være en fejltagelse, udforsker litteraturen i Højskolesangbogen og samles til en indlevende musiksalon om den maleriske musikhistorie. Vi tager også på litterære byvandringer i den gl. danske by Flensborg, til verdens ældste orgelbyggeri og besøger den historiske Skamlingsbanke. Vi sætter det sidste punktum med en uforglemmelig koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester.
Foredrag
- ”Så syng da Danmark, Lad hjertet tale” om Højskolesangbogens historie ved Jesper Kragh, højskolelærer.
- Uden musik ville livet være en fejltagelse – Nietzsche og musikken ved Peter Aaboe Sørensen, Idehistorie, Aarhus Universitet.
- Sangaften med temaet: befrielsen- og besættelsens sange ved Nina Kjærhus, forstander og Jesper Kragh, højskolelærer.
- Om vores identitet. En fortælling om, hvor vi kommer fra, hvilke værdier vi tilslutter os, og fra hvem vi stammer, ved højskolelærer Søren Hviid Pedersen.
- Musiksalon om den maleriske musikhistorie ved Tim Pohle, forstander.
- Musikforedrag om mysteriet og gåden om de gamle violiner krydret med dejlig violinspil ved Kim Sjøgren, verdenskendt professor i violin.
- Nye salmer født ud af traditionen – en poetisk koncert med Den Danske Salmeduo og forfatter Iben Krogsdal.
- Formiddagssalon med en fuga af lys: Bach, Palestrina og kirkemusikkens strengesats ved Marcus Nygaard Pedersen, organist og musikhistoriker. Foredraget er en optakt til turen i eftermiddag.
- Om landet, hvor alt kan ske ved Bjørn Bredal, en livslang formidler af fransk kultur, litteratur og politik. Tidl. redaktør på Gyldendal, Weekendavisen og Politiken og tidl. forstander for Johan Borups Højskole.
- Om den store litteratur i den lille blå ved Rasmus Vangshardt, lektor i litteraturhistorie på Oslo Universitet.
Udflugter
- Litterære byvandringer i den gamle danske by, Flensborg.
- Til Skamlingsbanken, det sdj. samlingssted med fokus på de sange, der blev digtet til stedet her.
- Enestående tur til ”Instrumenternes dronning” – Marcussen-orgler i Aabenraa.
- Maritim vandretur på Gendarmstien i den skønne natur omkring højskolen – Danmarks første europæiske kvalitetsvandrevej før aftenens koncert. Lidt motion inden koncerten i aften.
- Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den helt særlige koncertsal i Alsion, Sønderborg med Tjajkovskijs elskede 5. Symfoni og den himmelske harpekoncert af Glière også kaldet harpekoncerternes kronjuvel.
Download program
