Tættere på din drøm

En hverdag i fællesskab

Kom et skridt nærmere en ungdomsuddannelse med et højskoleophold på Rønshoved Højskole. Her flytter du ind på højskolen sammen med nye højskolevenner og får undervisning i fag, som du selv vælger. På højskolen bliver du en del af en højskolefamilie, som du deler måltider, morgensamling, køkkentjans, fester og fællesfag med. Du kan vælge, om du vil dele værelse med en højskoleven, eller gerne vil have dit eget værelse.

 

Muligheder i undervisningen

Som en del af det skema, du selv sammensætter, kan du få undervisning i dansk og matematik. Du kan endda få eksamen i fagene, hvis du vil det.

Har du før haft det svært i skolen, kan du få ekstra støtte via SPS-ordningen. Vi hjælper dig gerne i mål, så du kan sige: ”Jeg gjorde det.”

 

Rejser

I løbet af højskoleopholdet kommer du på et eventyr, hvor du sammen med højskolekammerater og lærere rejser ud i verden for at blive klogere, får nye perspektiver og oplevelser. Lige uden for højskolen er der også mange spændende steder, som du oplever på forskellige dagsture.

 

Stærke relationer

På højskolen kan du altid gå til en højskolelærer. Her er plads til snak, grin og jokes. Det er også en mulighed at have en mentor, der følger dig ekstra tæt. I samarbejde med din mentor bestemmer du, hvad du gerne vil arbejde med. Her kigger vi fremad sammen med dig på dine drømme, så vi kan hjælpe dig tættere på en ungdomsuddannelse og den vej, som du vil gå.

 

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?