Thue Kjærhus
Højskoleforstander

Thue er blevet kaldt højskolernes ‘enfant terrible’; han er en ihærdig og passioneret debattør, forfatter og foredragsholder. Han misser aldrig en god diskussion, om det er om åndsbegrebet hos Arendt eller Amerika’s nationaløkonomi holder Thue sig aldrig tilbage. Han er skolens inkarnation af den grundtvigske ånd; det bevirker, at han ofte prædiker om ‘det levende ord’, at ‘mennesket skabes gennem fællesskabet’ og at erkendelse og tænkning ikke er det samme, samt meget, meget andet.
Thue er uddannet i samfundsfag, han har desuden læst psykologi og idéistorie. Han har gået på Askov højskole, og ifølge ham selv, var det et niveau ned at tage på universitetet, når man kom fra højskoleverdenen.
Han er ekspert indenfor Hannah Arendt, Adorno og Hans-Jørgen Schanz; desuden er han en ivrig læser af Dostojevskij, Herman Hesse og Henrik Pontoppidan, som han både holder morgensamlinger og foredrag om.
Han er forfatter og bidragsyder til en lang række bøger. Han underviser i filosofi og sociologi.
Thue er gift med Nina, sammen har de børnene, Anne-Bjørg og Kaare.