Keramikværksted

– Ler med ånd

Underviser: Susanne Givskov

I dette fag får du hjælp til at udforske lerets mange udtryksmuligheder. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov for at udtrykke sig. Har du lyst til at lære om keramikkens fantastiske verden, er dette kursus noget for dig. Vi vil arbejde med forskellige slags ler: Både fine, grove, lyse og mørke typer. Vi skal også lære forskellige teknikker som for eksempel pladeteknik, pølseteknik, drejning, modellering og gipsforme.

Kurset vil give et grundlæggende kendskab til lerets mange spændende og forskellige muligheder.

Kun fantasien sætter grænser.