Tilmelding
Betaling
Du skal acceptere Rønshoved Højskoles forretningsbetingelser
Kære tidligere elever
Det er med stor glæde, at vi afholder den årlige volleyweekend.
Weekenden kommer til at indeholde den årlige volleyturnering, hygge og fest. Weekenden er en oplagt mulighed for at gense højskolen og vennerne fra opholdet, samt lærerne og de ansatte, der alle glæder sig til weekenden.
Fristen er over nu. Tak for tilmeldingerne. Vi glæder os til at se jer til volleyweekenden!
Fredag
16.30 – 18.00 Indkvartering, baren er åben
18.00 – 19.00 Aftensmad i spisesalen.
20.00 – 21.45 Indkvartering fortsætter.
Der vil være te, kaffe og hygge i pejsestuen.
Elevforeningens bar vil være åben.
Lørdag
08.45 Indkvartering
08.00 – 08.55 Morgenmad i spisesalen.
09.00 – 09.30 Kort morgensamling.
Tilmelding til volley-turneringen foregår ved at skrive sig på den ophængte seddel.
10.00 – 10.30 Opsætning af baner og opvarmning.
10.30 – 13.00 Volleyball-turneringen starter.
12.45 – 14.00 Elevforeningens bar er åben.
13.00 – 14.00 Frokost i spisesalen.
14.00 – 16.00 Volleyball-turneringen fortsætter, og vi slutter af med finaler.
15.00 – 16.30 Elevforeningens bar er åben.
16.30 – Skolekredsen afholder den årlige generalforsamling.
18.00 – Elevforeningens bar åbner.
18.30 – Aftensmad i spisesalen, hvorefter der vil være præmieoverrækkelse.
20.00 – Sangtime i pejsestuen.
22.00 – Hulen åbner.
Søndag
09.00 – 10.00 Morgenmad i spisesalen.
10.00 – 10.45 Fælles rengøring.
10.45 – Afslutning på Volleyweekenden med et par sange i pejsestuen.
Tilmeldingen sker herunder.
Værelserne fordeles efter først-til-mølle-princippet, så hvis du vil sikre dig et værelse med eget bad og mulighed for at ønske, hvem du sover sammen med, så tilmeld dig hurtigst muligt. Der vil være 2-3 personer på et værelse.
Husk at medbringe sengelinned og håndklæde. Hvis du glemmer det, kan det også lejes i skolens kiosk. Hvis du sover på sovesal, bedes du medbringe liggeunderlag og sovepose/dyne.
Sidste frist for tilmeldingen er: mandag d. 30. marts 2026 kl 12.00.
Prisen for hele arrangementet med ankomst fredag aften og afslutning søndag formiddag er:
– 200,- for medlemmer der har været elev de sidste 10 år. Overnatning på sovesal eller u. overnatning
– 375,- for medlemmer der har været elev de sidste 10 år. Overnatning på værelse.
– 475,- for medlemmer af elevforeningen. Overnatning på værelse.
– 675,- for ikke-medlemmer. Overnatning på værelse.
Det er ikke muligt at bestille enkeltværelse.
Klik her for at betale kontingent til Elevforeningen og få weekenden til medlemspris. Medlemskab løber fra juni til juni, dvs. hvis du betalte kontingent inden elevweekenden i efteråret 2025, er du allerede medlem.
Medbring selv sengelinned/sovepose, håndklæder samt shampoo/sæbe. Madrasser kan lånes gratis på skolen.
Kosthensyn skal være oplyst ved tilmelding.
Som altid håber vi på, at der igen i år er villighed til at give en hånd med under weekenden til mindre praktiske opgaver. Vi glæder os til at se jer – til kamp og ikke mindst til fest og hygge.
Overskuddet fra elevforeningens bar og weekenden generelt går til støtte af nuværende elever og kommende elever. Vi håber, I vil støtte det gode formål, og derfor opfordrer vi til, at man ikke medbringer egen alkohol. Vi bestræber os altid efter at holde priserne lave.
Spørgsmål angående weekenden kan rettes til elevforeningens bestyrelse på mail: elevforeningen@ronshoved.dk
Du skal acceptere Rønshoved Højskoles forretningsbetingelser