26. aug. 2026

Koncert “At le med det ene øje” ved Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholt

26. aug. 2026

Vi inviterer denne eftermiddag til en særlig musikoplevelse: Livsbekræftende klezmermusik fra Østeuropa ved Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholt. Den jødiske musiktradition er ældre end vor tidsregning og i Det gamle Testamente findes mange referencer til musik. Melodierne levede videre gennem århundreder under jødernes landflygtighed og blev inspireret og påvirket af andre kulturer. I 400 år op til 2. verdenskrig blomstrede den jødiske kultur i Østeuropa fra Østersøen i nord til Sortehavet i syd. Her blandede den traditionelle jødiske musik sig med balkan- og romamusikken og blev til den genre, vi i dag kalder klezmer. Klezmermusikken er især blevet brugt til de ugelange traditionsrige bryllupsfester, hvor hverdagens trængsler blev glemt i dansens fællesskab. Men selvom klezmer er festmusik, så siges det, at musikken lèr med det ene øje, mens det andet græder. Den spejler livets grundvilkår som smerte, sorg og længsel er en del af – men insisterer samtidig på håbet, glæden og viljen til livet. Instrumenterne er: sopransaxofon, dulcimer, harmonika, tuba, fløjte og sang.

Foto: Franseska Mortensen

Tilmelding

Kontaktoplysninger

Betaling

Til betaling nu kr.
Se forretningsbetingelser

Du skal acceptere Rønshoved Højskoles forretningsbetingelser

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?