Åben højskole

14. nov. 2025 - 15. nov. 2025

Foredrag og arrangementer i efteråret 2025

Rønshoved Højskoles mange foredrag og koncerter er åben for alle der har lyst til at blive klogere på livet og verden. Vi har nogle af de mest sublime foredragsholdere i meget forskellige emner, og nu kan du få en bid af Rønshoved Højskoles alsidige foredrag.

Det koster 200,-kr at deltage i et foredrag og kaffe og kage er inkluderet i prisen. Medbring blot din bekræftelses-email som dokumentation.

Du kan bl.a. deltage i følgende arrangementer:

Man. 6.10.2025 kl.10.00
Foredrag om det moderne menneske og de syv dyder ved Martin Herbst, teolog og forfatter.
De syv dyder; mådehold, mod, retfærdighed, klogskab, tro, håb og kærlighed har spillet en rolle for det vestlige menneskes dannelse og selvforståelse, der vanskeligt kan overdrives. Kom med på en rejse fra det antikke Grækenland over kirkefædrene og Dantes Guddommelige Komedie og erfar, hvorfor historiens største tænkere blev enige om netop disse dyder, og hvordan de kan være berigende for det moderne menneske.

Ons. 8.10.2025 kl.14.30
Foredrag om Søren Kierkegaard ved Sørine Gotfredsen, debattør, sognepræst og forfatter.
Foredraget vil forme sig som en biografisk introduktion til Kierkegaards forfatterskab, der kan læses som en forunderlig dannelsesrejse mod sand objektivitet. Efter foredraget står det enhver frit for at spørge om alt fra det absolutte paradoks til farven på Kierkegaards foretrukne paraply.

Ons. 8.10. kl.20.00
Fællessange fra Højskolesangbogen.
En aften hvor Nina Kjærhus, viceforstander og Jesper Kragh, højskolelærer, har udvalgt særlige sange om identitet & længsel.

Tor. 13.11.2025 kl.20.00
Klassisk koncert med The Nordic Baroque Band – levende barokmusik med nærvær og nerve
The Nordic Baroque Band spiller barokmusik med varme, energi og spilleglæde. Fem danske og svenske musikere bringer musik fra 1500-1700-tallet til live med violin, cello, blokfløjte, cembalo, guitar og percussion – tæt på publikum.
Til denne koncert er der fri entré. Tilmelding foregår via email til info@ronshoved.dk

Skolens øvrige foredrag kan ses i programmerne for Korte Kurser. Kontakt skolen på info@ronshoved.dk, hvis du ønsker at deltage i et andet foredrag end dem, som står herover.

Tilmelding

Kontaktoplysninger

Betaling

Til betaling nu kr.
Se forretningsbetingelser

Du skal acceptere Rønshoved Højskoles forretningsbetingelser

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?