Sommer i Grænselandet
UdsolgtMed sejltur på Flensborg Fjord og tur til Hallig Hooge. I samarbejde med Skovvangsaktivisterne.
Sommeren er her. Det skal udnyttes med en rejse rundt i Grænselandet. Vi besøger bl.a. Hallig Hooge – denne særlige ø midt ude i det tyske Vadehav, der oversvømmes hver vinter. Vi skal også se og høre nærmere om kunstneren Olafur Eliasson, der bla. har lavet udsmykningen på Alsion i Sønderborg. Storkeparadiset Bergenhusen skal også besøges, ligesom vi skal på flot sejltur på Flensborg Fjord. Ugen sluttes flot af med koncert for at fejre højskolens 100-års fødselsdag. En sommerkoncert om Chopins liv og musik.
Foredrag og højskolelivet
- Velkomstforedrag om Sønderjyllands særegne mentalitet og historie.
- Regnbuer, sten og lys – om Olafur Eliassons kunst.
- Om maleren Sven Havsteen-Mikkelsens kunst set i nordisk sammenhæng.
- Fællesang om de forbudte sange.
- Grundlovsmøde i skolens park med Mads Fuglede, MF.
- Den, der synger er aldrig alene ved Erik Sommer.
- Dramatiseret fortælling af Babettes Gæstebud af Karen Blixen ved skuespiller Inger Marie Madsen.
- 100-års fødselsdagskoncert – om Chopins liv og musik.
Udflugter
- Hallig Hooge- denne særlige, frisiske ø i den tyske del af Vadehavet.
- Byrundtur i Sønderborg med fokus på kunst af Olafur Eliasson.
- Husum – vandvejen til England og Østersøen og tur til storkeparadiset Bergenhusen.
- Sejltur på den maleriske Flensborg Fjord.
- Sandbjerg Slot ved Alssund. Hvor Karen Blixens søster havde sin bolig.
Download program