11. jul. 2021 - 17. jul. 2021
Cykelkurser på Rønshoved Højskole ved Kieler Kanalen

Sommer fra en cykelryg

Langs kanaler og charmerende vandveje

Denne uge byder på en række charmerende  og historiske oplevelser nord og syd for den dansk-tyske grænse. Du vil få både frisk luft, motion, dejlige naturoplevelser, god mad og en masse fortællinger fra grænselandets rige historie.

Vi cykler med historiens vingesus i ryggen langs Slien i vikingernes kølvandsstribe, der skærer sig gennem morænebakkerne, kører tværs henover grænsen under Tøndermarskens enorme himmelkuppel og ud langs det særegne og skønne Vadehav. Vi krydser også den imponerende Kielerkanal og hører om egnens rige historie. Ligesom vi ser nærmere på Nordens Venedig, Frederiksstad og meget mere. En veltilrettelagt uge ved højskolelærer Hans-Tyge Haarløv venter forude.

Cykelturene

  • Langs Slien Fjord i vikingernes kølvand. Ca.35km
  • Under Tøndermarskens himmelkuppel – I Noldes landskab. Ca. 35km
  • Langs den imponerende Kielerkanal. Ca. 35km
  • Cykeltur til den gamle valfartskirke i Kliplev, ca. 25km.
  • Vadehavets friske havluft og Nordens Venedig – Frederiksstad. Ca. 40km

Foredrag og højskolelivet

  • Et foredrag om skolen, som er vokset ud af Genforeningen, hvis virke og væsen endnu er afgørende præget af begivenhederne for hundrede år siden, samt tanker om skolens rolle i fremtiden.
  • Om den flensborgske maler Käte Lassen – især kendt for de store mosaikvinduer i Marie Kirken i Flensborg.
  • Om Genforeningens kvindeskikkelser – der satte præg på 1920.
  • Om lykke og lidelse.
  • Sangaften: Øjeblikke, Englevinger og Drømmespor.
  • Morgensamlinger, flaghejsning og fællessang fra højskolesangbogen.


Download program

Vælg værelsesforhold