19. jul. 2020 - 25. jul. 2020

Sønderjyske højdepunkter

Udsolgt
Ejderkrydstogt og Nordens Venedig Frederiksstad

Denne uge byder på spændende fortællinger fra det gamle grænseland langs Ejderen nu efter 150-året for denne grænses flytning. Området byder på et væld af historiske, litterære og kunstneriske oplevelser: Fra det fantastiske kunstmuseum Nordart, over Carsten Niebuhrs ’Lykkelige Arabien’ og hollænderbyen, Frederiksstad, til Ejderkrydstogt i storslået natur med ingeniørkunstværket ’Ejderdæmningen’. En uge med perspektiv og fordybelse venter os forude.

Foredrag

  • En fortælling om den særlige sønderjyske historie og mentalitet med fokus på Genforeningen.
  • Det digitale massemenneske – menneskeværd i ensomhedens tid.
  • Sønderjyllands særlige arkitekturhistorie – en fælles kulturarv med bla. Jugendstil og nordtysk Hjemstavnsstil.
  • Om sandhed og bedrag hos H.C. Andersen.
  • Om hastighed og modernitet – et blik på Tysklands historie.
  • Om Carsten Niebuhr, landmåleren, der overlevede dem alle på ekspeditionen til Arabien.
  • Musikforedrag. Gustav Mahler og senromantikerne
  • Aftensamlinger med højskolesangbogen, musikalske arrangementer og bål på højskolens egen strand.

Udflugter

  • Frederiksstad. Byen med de mange kanaler, anlagt mellem de to floder Ejderen og Trenen.
  • Nordart. Vi tager dig med til en af de ypperste moderne kunstscener, som nok kun de færreste kender. Moderne kunst i særklasse.
  • Byvandring i Flensborg, masser af jugend- og hjemstavnsstil. Krydret med byens historie.
  • Ejderkrydstogt og i fodsporene på Ditmarsken.


Download program