Sensommer på cykel 32B
Langs charmerende vandveje og pittoreske stier
Vi inviterer denne uge cykelfolket på en række maleriske- og historiske oplevelser nord og syd for den dansk-tyske grænse. Du vil få både frisk luft, motion, dejlige naturoplevelser, god mad og masser af højskolesang.
Vi cykler ved Nybøl Nor, der skærer sig gennem morænebakkerne, kører tværs henover grænsen under Tøndermarskens enorme himmelkuppel og ud langs det særegne og skønne Vadehav. Vi krydser også den imponerende Kielerkanal og hører om egnens rige historie. Ligesom vi skal cykle i naturreservatet Gelting Birk og langs Østersøkysten til den idylliske fiskerlandsby Maasholm. Vi cykler mellem 25 – 35 km om dagen.
Cykelturene
- Tour de Nybøl Nor, ca. 35 km.
- Mod den gamle valfartskirke i Kliplev. Ca. 25 km.
- Under Tøndermarskens himmelkuppel – I Noldes landskab, ca. 35 km.
- Langs den imponerende Kielerkanal, ca. 35 km.
- Fra Gelting Birk langs Østersøen til den idyliske fiskerby ved Slien, Maasholm, ca. 25 km.
Foredrag og højskolelivet
- Smag på Norden – en musikalsk rejse gennem de store nordiske komponisters musik.
- Brydningstid og heltedåd – myter og sagn mellem Norden og De Britiske Øer.
- Frisisk salon omkring ildstedet i pejsestuen
- En uge med masser af højskolesang, samvær og oplevelser.
Download program