27. mar. 2024 - 02. apr. 2024

Påskeforkælelser 13A

Udsolgt
Fra Bach-kantate til malerisk sejltur på Flensborg Fjord

Dette påskekursus formår igen at vise det bedste fra Sønderjylland. Forkælelsen er i top. Vi får en særligt kreeret sønderjysk tapasret. Vi besøger allerede første dag et unikt sted, Hertug Hans den Yngres jagthytte Nygård i Nørreskoven på Als. Senere skal vi til påskekantate med musik af Johan Sebastian Bach i Flensborg. Vi er også klar med en dejlig sejltur på den smukke Flensborg Fjord. Sidst men ikke mindst kan vi glæde os til en uge krydret med foredrag om alt lige fra 1001-nats eventyr, om maleren Sven Havsteen-Mikkelsen, et kaffeforedrag – hen hvor kaffen gror, og fortællingen om den sønderjyske kunstnerkoloni Egernsundmalerne. Hertil tilsat masser af højskolesang og musikalske aftensaloner. Velkommen til en påskeuge med forkælelsen helt i top.

Foredrag

  • Velkomstforedrag om skolens virke og historie.
  • Musikalsk aftensalon – Rhapsody in Blue: Lyden af den amerikanske smeltedigel.
  • Foredrag om Grundtvig og det maritime. En optakt til sejlturen i eftermiddag.
  • Musikalsk aftensalon med sømandssange som tema.
  • Hen hvor kaffen gror. En optakt til turen til Løjt Land.
  • Kunstnerkolonien Egernsundmalerne.
  • Om Marsken, Nationalpark Vadehavet UNESCO verdensnaturarv.
  • Om maleren Sven Havsteen-Mikkelsen. En opfølgning på besøget i Sct. Jørgens Kirke.
  • Fortællesalon om 1001 nats eventyr – en magisk verden.
  • Masser af højskolesang, musikalske musiksaloner, flaghejsninger og samvær.

Udflugter

  • Påskeformiddag – natur og kultur i Nørreskoven på Als – fra hertugelig jagthytte til kultursted.
  • Sejltur på den maleriske Flensborg Fjord – sukker fra de vestindiske øer.
  • Løjt Land – de store kaptajnsgårde med kaffe på Kalvø Badehotel.
  • Gudstjeneste i Sct. Jørgens kirke i Aabenraa, en frimenighed fra tiden under fremmedherredømmet.
  • Påskekantate med Johan Sebastian Bach i Mariekirken i Flensborg.


Download program

It seems like you are visiting our website from outside Denmark.
Would you like to visit our site for english-speaking students?