Midsommer i Grænselandet 26B
Med tur til den mytiske ø Helgoland og Skt. Hans koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester
Midsommeren er over os. Vi besøger Helgoland – denne eventyrlige klippeø helt ude i Nordsøen. En af naturens åbenbaringer med en særdeles turbulent fortid. Vi skal også forkæles med Skt. Hans-koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den unikke koncertsal på Alsion i Sønderborg. Herudover gæster den passionerede fortæller og skuespiller Inger Marie Madsen os med en dramatisering af H.C. Andersens eventyr, hvilket giver en flot optakt til vores besøg i den nyanlagte, kongelige køkkenhave i Gråsten. Vi besøger også Dannevirkevolden, UNESCO Verdenskulturarv. En tur der kombineres med besøg i Slesvigs pittoreske fiskerleje Holmen. Det maleriske og historiske Skamlingsbanken samt det dertilhørende unikke besøgscenter skal også besøges. Velkommen til en herlig uge med masser af højskolesang, fællessang, ture og foredrag, du sent vil glemme.
Foredrag
- Grundtvigs livssyn – skole, kirke og politik. En optakt til turen til Skamlingsbanken.
- Mens tiderne skifter med tider – om klosterbevægelsen i Danmark. En optakt til Hærvejsturen.
- En musikalsk rejse med Danmarks største komponist Carl Nielsen.
- Dramatisering af H.C. Andersens eventyr. En optakt til Gråsten Slotspark og den nyindviede kgl. køkkenhave.
- Masser af højskolesang, flaghejsning og udfordrende morgen- og aftensamllinger.
Udflugter
- Betagende Skt. Hanskoncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i den flotte koncertsal på Alsion i Sønderborg.
- Skamlingsbanken, arnestedet for at vi fik Grundloven af 1849.
- Helgoland – den sagnomspundne ø langt ude i Nordsøen.
- Hærvejen – med besøg ved Hærvejsbroerne Gejlå og Polvsbro, samt Urnehoved Tingsted. En tur i historiens vingesus.
- Dannevirke – UNESCO Verdenskulturarv og Slesvig by med besøg i det pittoreske fiskerleje Holmen.
- Gråsten Slotshave og den nyindviede Kongelige Køkkenhave.
Download program