19. jul. 2020 - 25. jul. 2020

Maritime sommervandringer

Udsolgt
Langs den maleriske Flensborg Fjord

Vi skal i denne uge vandre på de bedste maritime vandrestier på henholdsvis den tyske og den danske side af den idylliske Flensborg Fjord. Vi vandrer i den smukkeste natur med tunneldale, grønne enge, naturreservater, laguner og bølgende marker. Vi lægger hver dag ud med engagerede morgensamlinger, ligesom vi hver aften kommer hjem til berigende foredrag, sang og musik. En herlig uge pågåben i den sønderjyske muld venter forude.

Foredrag

  • En fortælling om den særlige sønderjyske historie og mentalitet med fokus på Genforeningen. 
  • Det digitale massemenneske – menneskeværd i ensomhedens tid.
  • Sønderjyllands særlige arkitekturhistorie – en fælles kulturarv med bla. Jugendstil og nordtysk Hjemstavnsstil.
  • Om sandhed og bedrag hos H.C. Andersen.
  • Musikforedrag. Gustav Mahler og senromantikerne
  • Aftensamlinger med højskolesangbogen, musikalske arrangementer og bål på højskolens egen strand.

Vandreturene

  • Maritime vandringer langs Flensborg Fjord i det smukke og bakkede Broager Land. Ca.13km.
  • Maritime vandringer langs Flensborg Fjord ved Lyksborg, krydret med sejlads på Flensborg Fjord. Ca.12km.
  • Byvandring i Flensborg, masser af jugend- og hjemstavnsstil. Krydret med byens historie. Ca. 4km.
  • Maritime vandringer langs Kruså Tunnelådal, Skomagerhus grænseovergang og den historiske Kollund Skov. Ca.12km.
  • Maritime vandringer i det eventyrlige Gelting Birk i Flensborg Yderfjord. Ca.12km.


Download program