02. aug. 2020 - 08. aug. 2020
Cykelkursus på Rønshoved Højskole ved Okseøerne

Maritime cykelture

Udsolgt
Langs de smukke sønderjyske fjorde og UNESCO Nationalpark Vadehavet

Det er 100 år siden, at Sønderjylland eller rettere den nordlige halvdel, Nordslesvig, kom tilbage til Danmark. I denne uge vil vi cykle langs kanaler og fjorde i og udenfor det genvundne land: Vi begynder i Eckersbergs landskab langs med Als fjord, hvorfra vi cykler til det smukt beliggende Augustenborg, hvor en del af Danmarkshistoriens drama har sin rod. Vi skal også besøge og høre om det danske mindretal i Sydslesvig helt nede ved den gamle grænseflod, Ejderen, som løber smukt langs Kielerkanalen. Vi skal også ud i maleren Emil Noldes landskab under Tøndermarskens himmelkuppel sydvest for Møgeltønder. Vi skal også cykle til den glemte lokale malerkoloni, som engang fandtes omkring det spændende Egernsund. Ugen afrundes med en smuk cykeltur syd for 1920-grænsen, hvor vi vil få en smuk udsigt til Danmark fra det naturskønne Gelting Birk, hvor polske vildheste græsser langs Østersøens dejlige kyster.

Foredrag

  • En fortælling om den særlige sønderjyske historie og mentalitet med fokus på Genforeningen.
  • Musikforedrag om Wagner – fornyer og bevarer.
  • Om kunstnerkolonien Egernsundmalerne.
  • Om den norske digter Henrik Ibsens: Løgets lag og læren deraf – fortællingen om Peer Gynt.
  • Morgensamlinger og flaghejsninger.

Cykelturene

  • I Eckersbergs landskab langs Als og Augustenborg Fjorde, ca. 35km.
  • Mellem den smukke Ejderflod og den imponerende Kielerkanal, ca. 35km.
  • Tøndermarskens himmelkuppel og en fantastisk grænsedragning i 1920, ca. 35km.
  • Langs den smukke Flensborg fjord til malernes Egernsund, ca. 20km.
  • Fra Gelting Birk til den hyggelige Maasholm ved Slien Fjord, ca. 30km.


Download program