06. sep. 2020 - 11. sep. 2020

Livsanskuelser og Sort Sol

Få pladser tilbage!
Lykke, tyngdekraft og Kierkegaard. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Verden er mere kompleks i dag end nogensinde før, hævder nogle. Andre, at de grundlæggende træk ved tilværelsen forbliver de samme. Den fælles samtale om såvel tidens mangfoldige kompleksitet samt tilværelsens blivende træk er derfor sat i hovedsædet, når Rønshoved Højskole – Højskolen ved Flensborg Fjord i samarbejde med Kristeligt Dagblad slår dørene op for en højskoleuge, hvor naturvidenskab og samfund, identitet og tro samt lykke og kunst går op i en højere enhed. Udover foredrag med vid og bid skal vi også opleve UNESCO´s Verdensnaturarv, når vi sammen ser tusinder af stære opføre luftballet i Tøndermarsken, Sort Sol. 

Foredrag

  • Sønderjysk velkomstforedrag ved forstander Thue Kjærhus
  • Tyngdekraften – fra Newton til Einstein ved videnskabshistoriker og professor emeritus ved Niels Bohr Instituttet Helge Kragh
  • Nietzsche og Kierkegaard om Gud og andre store sager ved tidl. seminarielektor Henrik Bækgaard
  • Gustav Mahler og senromantikerne ved musikhistoriker og højskolelærer Tim Pohle
  • Sprog og identitet i Slesvig efter 1920 ved professor ved Flensborg Universitet Elin Fredsted
  • Det grundtvigske i dansk kirkekunst ved cand.mag og teolog Birgitte Bech
  • Om fugletrækkets gåder ved Kevin Kuhlmann Clausen, forsker i faunaøkologi, AAU.
  • Om Hannah Arendt, samfundsforsker og politisk tænker ved højskoleforstander Thue Kjærhus.
  • Velfærd og lykke ved professor i filosofi Søren Harnow Klausen

Udflugt og højskolelivet

  • Sort sol og stærene i Nationalpark Vadehavet – UNESCO’s verdens naturarv.
  • Klassiske morgensamlinger, højskolesang og flaghejsning.


Download program

Vælg værelsesforhold