07. okt. 2022 - 13. okt. 2022

Klassisk Højskole 41A

Kunst, litteratur, musik og naturvidenskab

Et gedigent, klassisk højskoleophold, hvor tidens flygtige dagsordner får modspil af undren og eftertanke, når naturvidenskab forbindes med musik, og litteratur og poesi går i samtale med samfundstænkning og historie.Vi har inviteret foredragsholdere, der forener dyb viden med vedkommende formidling, alt sammen indrammet af levende højskoleliv med morgensamlinger og sang. Udover foredrag med vid og bid skal vi også sammen opleve NordArt med en af de største kunstsamlinger af samtidskunst i Europa. Glæd dig til en inspirerende højskoleuge, hvor nye forbindelser knyttes og usete horisonter toner frem.

Foredrag

  • Velkomstforedrag med højskoleforstander Thue Kjærhus om den særlige sønderjyske historie og mentalitet med fokus på Genforeningen og skolens 101-årige historie.
  • Om Hegel og historien ved professor emer. Hans-Jørgen Schanz, Idehistoriker, AU.
  • På mytens vinge – James Joyce og flugten over havet til fastland og frihed ved Steffen Laursen, filosof og teolog.
  • Om Grundtvig – liv og gerning ved højskolelærer Hans-Tyge Haarløv.
  • Om Marcel Proust og Virginia Woolf ved Steen Klitgård Povlsen, lektor ved institut for Litteraturhistorie, AU.
  • Aftenforedrag om C.S. Lewis – eventyrlig kristendom ved højskolelærer Søren Hviid Petersen.
  • Om astronomi i Dantes og Mediciernes Firenze ved cand.scient. Claus Jensen, Aalborg.
  • Om den italienske maler og arkitekt Giotto og det europæiske opbrud –  et epokegørende omslag i kunsten ved Søren Kaspersen, lektor emeritus i kunsthistorie ved KU.
  • Fællessang. En aften med højskolesangbogen i fokus ved viceforstander Nina Kjærhus.
  • Om monotoniseringen af verden ved højskoleforstander Thue Kjærhus.
  • Kan du holde koncentrationen længere end en guldfisk? Ved Emma Louise Louth, biomediciner, AU.
  • Debataften om udvalgte problemstillinger, der har været i spil i løbet af ugen. En aften med højskolelærer Søren Hviid Petersen.
  • Litterært foredrag om: Bobler, glober og skum – en ny vinkel på verden ved højskolelærer Andreas Pilekjær.
  • Musikforedrag “Hvorfor spiller han ikke?” — Musikkens identitetskrise i det 20.årh ved højskolelærer og musikhistoriker Tim Pohle.
  • Festmiddag, der går over i en aften med himmelgrus og salmebrus om moderne nye salmer og salmedigtere ved forfatter Bo Nygaard.

Udflugter

  • NordArt – Moderne kunst og barsk charme. Et af de største udstillinger af nutidskunst i Europa.


Download program

Vælg værelsesforhold