17. jul. 2022 - 23. jul. 2022
Vadehavet ved lavvande

Eventyrlige Ø-vandringer 29A

Årø, Nordals og de frisiske øer Amrum og Ø-land

Vi har mange øer i skolens nærhed, som du måske endnu ikke har besøgt. Amrum, denne eventyrlige ø i det frisiske/tyske vadehav med masser af liv og dansk historie lokker, ligesom også marskvandring på havets bund i Nationalpark Vadehavet UNESCO verdensnaturarv må kunne drive dig afsted. En oplevelse, du sent vil glemme, hvor vi går fra fastlandet til halligen Ø-land. En anden særlig tur er Camino Haderslev Næs. Vi begynder på Årø – en perle i Lillebælt, og slutter i Nordens Wittenberg med Haderslev Domkirke. Maritime vandringer på Nordals – langs det naturskønne Mjels og Dyvig Fjord skal også opleves. Maritime vandringer på Varnæs Hage er også udvalgt til denne uge – en idyllisk kvalitetsmærket natursti – i en landskabelig og kulturhistorisk atmosfære. Alt i alt en særlig uge, hvor vi kommer sol- og vindblæste tilbage til herlige foredrag og masser af højskolesang. Velkommen til en vandringsuge med eventyrlige vandringer – mellem 8 og 12km om dagen.

Vandreturene

  • Eventyrlig marskvandring på havets bund i Nationalpark Vadehavet UNESCO verdensnaturarv. En vandring fra fastlandet til halligen Ø-land i det tyske Vadehav. Ca. 8km.
  • Caminoen – Haderslev Næs fra Årø ø-perlen i Lillebælt til Nordens Wittenberg i Haderslev. Ca.11km.
  • Maritime vandringer på Nordals – langs det naturskønne Mjels og Dyvig Fjord og langs Nørreskovens strande ved Lillebælt. Ca.12 Km.
  • Vandringer på den maleriske, frisiske ø Amrum i det tyske Vadehav i Nationalpark Vadehavet UNESCO verdensnaturarv. Ca. 8km.
  • Idylliske, maritime vandringer på Varnæs Hage. Kvalitetsmærket natursti – i en landskabelig og kulturhistorisk atmossfære. Ca. 9Km.

Foredrag og højskolelivet

  • 1001 nats eventyr – en magisk verden.
  • Om guldaldermaleren C.W. Eckersberg – en optakt til Varnæs Hage vandringen.
  • Sangaften med fokus på naturen fra højskolesangbogen.
  • Morgenvandringer, flaghejsning, fællessang og morgensamlinger.


Download program

Vælg værelsesforhold