21. feb. 2022 - 27. feb. 2022

Eksistens og klassisk koncert 8A

Den guddommelige komedie, den moderne forurettelse og det lysegrønne håb. I samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Hvordan tager eksistensen sig ud i en babylonsk myte eller gennem identitetspolitikkens briller? Hvorfor er klimahåbet lysegrønt, og hvilken rolle spiller kemien her? Og hvor er Åndens liv i det hele? Rønshoved Højskole – højskolen ved Flensborg fjord slår dørene op til en højskoleuge, hvor vi søger dybden i aktualiteten og hvor undren og spørgsmål ledsages af samtale og sang.

Foredrag

  • Velkomstforedrag om skolen, vokset ud af Genforeningen, hvis virke og væsen endnu er afgørende præget af begivenhederne for hundrede år siden, samt tanker om skolens rolle i fremtiden ved Thue Kjærhus, højskoleforstander.
  • Foredrag om skærmværen – litterære modstrategier til den digitale modernitet ved Ph.d. Markus Floris Christensen, Flensborg Universitet.
  • Foredrag om forurettelse og anti-liberalisme i det 21. århundrede ved Henrik Dahl sociolog og folketingspolitiker.
  • Fællessang om de forbudte sange med viceforstander Nina Kjærhus.
  • Foredrag om skønvirke, en kalejdoskopisk periode – nybrud på den danske kunstscene ved Mirjam Gelfer-Jørgensen, kunsthistoriker.
  • Foredrag om Dantes Guddommelige Komedie ved Martin Herbst, teolog.
  • Filmaften. Et af spanieren Bunuels mesterværker, filmen: Borgerskabets diskrete charme fra 1973. Filmen er bygget op omkring nogle bedsteborgeres forsøg på at afholde en middag, men den opgave er fyldt med mere eller mindre absurde forhindringer og omstændigheder. Filmen var og er et forsøg på at indkredse de mange trusler mod vores alles trygge tilværelse og glæde ved forbrug.
  • Foredrag: På mytens vinge – James Joyce og flugten over havet til fastland og frihed ved filosof og teolog Steffen Laursen.
  • Musikoptakt til Mozart-koncert i aften ved højskolelærer og musikhistoriker Tim Pohle.
  • Foredrag: Kemi bag den grønne omstilling ved Ulla Gro Nielsen, professor SDU.
  • Foredrag: Lysegrønt håb – klimaetiske tanker ved Mickey Gjerris, bioetiker og forfatter.
  • Aftenforedrag om Hamlet – Shakespeares tragedie genfortalt og udlagt ved højskolelærer på Rønshoved Højskole Andreas Pilekjær.
  • Foredrag om det årtusind gamle bybylonske epos Gilgamesh ved Sophus Helle, oversætter, litteraturhistorie, Århus Universitet.
  • Foredrag om Hannah Arendt og N.F.S. Grundtvig – Natalitet, tænkning og det historie-poetiske ved forstander Thue Kjærhus.

Udflugt

  • Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester: Mozarts klaverkoncert nr. 9 i den helt særlige koncertsal i Alsion, Sønderborg.


Download program

Vælg værelsesforhold