10. jun. 2021 - 16. jun. 2021
Rønshoved Højskole 100 år

Eksistens og 100 års fødselsdag

Dannelse, Yamnaya og reformfeber

Vi inviterer indenfor til skolens helt særlige markering. Vi fejrer i hele denne uge skolens 100-års fødselsdag. Højdepunktet på festlighederne bliver på Valdemars dag. Her kulminerer festlighederne med royalt besøg, afsløring af jubilæumssang og ikke mindst afsløring af ny historiebog om højskolens 100-årige historie. Vi har i denne uge kun inviteret foredragsholdere, som signalerer det særlige ved Rønshoved. Den særlige dannelsesprofil, som er inspireret af Goethe, Schiller og Grundtvig, men som på Rønshoved er blevet udvidet med naturvidenskabelige- og samfundsvidenskabelige emner. Kom med til dette eksistenskursus, hvor forundringen over den gådefulde eksistens og glæden ved at udforske den fra mangfoldige vinkler, er den røde tråd i ugen.

Foredrag og højskolelivet

  • Velkomstforedrag med forstander Thue Kjærhus.
  • Foredrag om den store frigørelse: Hvem er vi, efter Gud? ved Henrik Jensen, historiker, debattør og skribent.
  • Foredrag om rettighedernes politiske filosofi – Oplysningstiden ved Gorm Harste dr.scient.pol. Institut for Statskundskab og center for reformationsstudier (LUMEN) ved Aarhus Universitet.
  • Musikforedrag ved en af skolens egne lærere. I aften “Hvorfor spiller han ikke?” – Musikkens identitetskrise i det 20.årh ved Tim Pohle, musikhistoriker højskolelærer på skolen siden år 2007.
  • Kunstforedrag ved Kristina Lohe, kunsthistoriker – en optakt til NordArt. Kristina har været vores højskolelærer og leder af højskolens kontor fra 2010 til 2017. Vi savner hendes fantastiske kunstforedrag. Kristina er nu leder af klosteret Volkenroda nær Jena.
  • Aftensamling med fællessang ved viceforstander Nina Kjærhus. Fra den blå sangbog til højskolesangbogen. I skolens ledelse siden 2001.
  • Foredrag om Hannah Arendt – Det 20. århundredes kvindelige filosof ved forstander Thue Kjærhus. I skolens ledelse siden 2001.
  • Foredrag om 1. Verdenskrig –  De dansksindedes oplevelser på Vestfronten (DSK) ved Jørn Buch, historiker Haderslev. Med i kredsen omkring skolen og forfatter til den nye bog om højskolens 100-årige historie.
  • Aftenforedrag: Livtag med Janteloven. Om Aksel Sandemose og hans opgør med snæversyn og smålighed ved Erik Lindsø, tidligere forstander på højskolen fra 1996-2001.
  • Foredrag: Shakespeare – Bibelen og frelsen i tragedier ved Rasmus Vangshardt, tidl. højskoleelev på Rønshoved, nu cand.mag. i litteraturvidenskab og bachelor i filosofi ved Københavns Universitet og Freie Universität Berlin.
  • Foredrag om Fossilt DNA – Om Yamnaya kulturen, et vindue til fortiden ved Morten Allentoft, forsker i evolution og fossilt DNA, Københavns Universitet. Inviteret for at illustrere skolens særkende, at få sidste nyt fra et naturvidenskabeligt forskningsfelt.
  • Aftenforedrag om højskolebevægelsen og Sønderjylland ved Bertel Haarder, født på Rønshoved højskole, MF.
  • Skolens fødselsdag med kongeligt besøg og afsløring af ny historiebog om Rønshoved Højskole.
  • Festforedrag om Frihed ved Hans-Jørgen Schanz, professor, emer. Idehistorie, Århus Universitet, skolens husfilosof.
  • Festmiddag med musik og sang, ostebord, og afsluttende med festfyrværkeri ud over den natlige Flensborg Fjord.
  • Dagen derpå. 100 år og 1 dag. Hvordan skal traditionen gives videre? Afslutningstanker ved forstander Thue Kjærhus.

Udflugt

  • NordArt – Moderne kunst og barsk charme.


Download program

Vælg værelsesforhold