Dannelsens veje 17A
Filosofi, kunst, litteratur, musik og naturvidenskab. I samarbejde med Kristeligt Dagblad
Naturen, videnskaben samt filosofien og litteraturen er i højsædet, når vi slår dørene op for et brag af en højskoleuge, hvor eksistensens mange sider foldes ud. Vi har inviteret foredragsholdere, der kan formidle med engagement og overblik, så naturvidenskaben, litteraturen, kunsten og filosofien bliver nærværende og sætter debatten i gang.
Skolens dannelsesprofil er netop formet af en flerfaglighed, hvor kunst, musik, natur og litteratur altid er en del af vore eksistenskurser sammen med naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og historiske emner. Kom og vær med.
Foredrag
- Velkomstforedrag om skolens virke og historie med forstander Thue Kjærhus.
- Romantikken i musikken – Romantikkens nationale toner ved Jesper Kragh, højskolelærer og musikhistoriker.
- Hemmeligheden bag udvikling af vacciner og levende fossilers blåt blod ved Peter Funch, biolog på Aarhus Universitet.
- Litteraturen i Romantikken – Natten som motiv og tema i Romantikken ved Markus Floris Markussen post.doc, Flensborg Universitet.
- Historien om det hele – om magi og videnskab ved Hans-Tyge Haarløv, højskolelærer siden 2006.
- Hannah Arendt – Det 20. århundredes kvindelige filosof ved forstander Thue Kjærhus.
- Kunst giver Liv – om kunst på sygehus ved Ib Hessov, pens. overlæge, dr.med.
- Musikoptakt til koncerten om aftenen ved højskolelærer og musikhistoriker Tim Pohle.
- Studiekredse med vore spændende højskolelærere.
- Lysegrønt håb – klimatiske tanker ved Mickey Gjerris, bioetiker og forfatter i hallen
- Om den verdenskendte maler Emil Nolde ved kunsthistoriker Kristina Lohe. En optakt til turen til Nolde museet.
- Klassiske morgensamlinger, højskolesang og flaghejsning.
Udflugt
- Til den verdenskendte maler Emil Noldes museum i Tøndermarsken. Midt i Tøndermarsken dukker den verdenskendte Emil Noldes særpærgede hus og have frem. Nolde byggede sit hus i marsken pga. dette særlige lys ude under den store og blå himmel. Her malede han sine verdenskendte akvareller. Vi begejstres over de mange ekspressive malerier, og ser ikke mindst hans have, der har givet ham så megen inspiration.
- De 8 årstider, særlig klassisk koncert i Mariekirken, Sønderborg.