01. nov. 2021 - 07. nov. 2021
Højskolen set fra Munkemølle bugt

Dannelsens forbindelser

Filosofi, kunst, litteratur, musik og naturvidenskab. I samarbejde med Kristeligt Dagblad

Et gedigent højskoleophold, hvor såvel den folkelige, grundtvigske dannelse og den klassiske tyske dannelse, Bildung, bringes i spil, ligesom litteraturen, historien og kunsten bringes i samtale med naturvidenskaben, musikken og filosofien. Det er dét, vi kalder dannelsens forbindelser.

Vi har inviteret foredragsholdere, der forbinder dyb viden med vedkommende formidling, alt sammen indrammet af levende højskoleliv med morgensamlinger, højskolesang og livsholdning i novembermørket.

Udgangspunktet for ugens foredrag er Aarhus Universitets store udgivelse ”50 ideer, der ændrede verden”, men paletten af foredrag favner også herudover. Glæd dig til en inspirerende november-uge i grundtvigske højskolerammer.

Foredrag
  • Om Frankfurtherskolens store mestertænker Adorno og dem tysk-amerikanske tænker Hannah Arendt ved professor emer. Hans-Jørgen Schanz, Idehistorie, Århus Universitet.
  • Om Villy Sørensen og inspirationen fra Tyskland ved Morten Dyssel, germanist, formand for det danske Thomas Mann Selskab.
  • Aftensalon med fællessang fra højskolesangbogen. Vi vil kigge nærmere på nogle af disse sange. Sange, der går til hjertet. Sange, der forbinder. En aften sammen med viceforstander Nina Kjærhus.
  • Om Marcel Proust og Virginia Woolf ved Steen Klitgård Povlsen, lektor ved institut for Litteraturhistorie, Aarhus Universitet.
  • Om den italienske maler og arkitekt Giotto og det europæiske opbrud –  et epokegørende omslag i kunsten ved Søren Kaspersen, lektor emeritus i kunsthistorie ved Københavns Universitet.
  • Om C.S. Lewis – eventyrlig kristendom ved højskolelærer Søren Hviid Petersen.
  • Om monotoniseringen af verden ved højskoleforstander Thue Kjærhus.
  • Om Hamlet – Shakespeares tragedie genfortalt og udlagt ved højskolelærer Andreas Pilekjær.
  • Om Det bæredygtige samfund – små forsøg, store forestillinger? ved sociolog Anders Blok, Kbh. Universitet.
  • Musikforedrag “Hvorfor spiller han ikke?” — Musikkens identitetskrise i det 20.årh ved højskolelærer og musikhistoriker Tim Pohle.
  • Debataften: Vi lægger denne aften op til debat af udvalgte problemstillinger, der har været i spil i løbet af ugen.
  • Om kvantefysik og filosofi ved seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen, Institut for Rumforskning ved Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby.
  • Foredrag om den verdenkendte tjekkiske forfatter Franz Kafka, slottet i Liblice og foråret i Prag ved Peter Tudvad, forfatter og debattør.
  • Festmiddag, der går over i en aften med himmelgrus og salmebrus. En festlig aften om moderne nye salmer og salmedigtere ved forfatter Bo Nygaard. Rønshoved højskole fejrer 100 år med maner.
Udflugt
  • Eftermiddagstur til Sct. Nikolajs kirke i Flensborg med Nordeuropas største orgel. En oplevelse.


Download program

Vælg værelsesforhold